By Pettersson
Oversat til dansk af SpydpigenInger-Siv Mattsson har skrivit ett brev till Jenny Strömstedt, journalist på Expressen
Nacka den 14 november 2013
Expressens redaktion, f v b till Jenny Strömstedt
”En familj ligger och sover i Ljungsbro…”
Bedste Jenny Strömstedt
Den 9.november skrev De i Expressen, hvordan en dreng blev slået ihjel og hvordan en kvinde, som forsøgte at redde ham blev dræbt i Ljungsbro: ”Det hände. Från ingenstans hände det i Ljungsbro.”
Nej, fru Strömstedt, det hændte ikke fra ”ikke noget sted”. Dette er ligesom mange andre brutale mord i dagens Sverige et resultat af den vanvittige indvandrings- og flygtningepolitik, som den politiske klasse – med velvillig bistand fra sine bjæffende bandehunde i medierne – har drevet i årtier. Morderen i det her tilfælde er – som bekendt – en forbrydertynget kongoles ved navn Doudou Ahoka.
Den kendsgerning, at de begge blev offer for det multikulturelle samfund berører De naturligvis - trods Deres oprørthed over den tragiske hændelse – ikke med eet eneste ord i Deres artikel. Hvorfor ikke?
Det er virkeligt paradoxalt. Vi tager imod mennesker på grund af – påstået – forfølgelse og manglende frihed i deres hjemlande og betaler med, at både tryghed og frihed forsvinder i vort eget land.
”Masters of deception”
Som de fleste af Deres journalistkolleger tilhører De disse ”masters of deception”, som åbenbart ser det som Deres fornemmeste opgave at føre læserne bag lyset, når det gælder gerningsmændenes etniske herkomst.
Den systematiske og konsekvente desinformation og mørkelægning af kendsgerninger og forvanskning af virkeligheden som svenske medier – i modsætning til medier i andre lande – markedsfører bliver dog takket være internet stadig mere åbenlys for almenheden. Jeres løgne og løgnagtighed afsløres skridt for skridt for folket.
Glædeligt nok tvinges I før eller siden og stadig oftere til at krybe frem af jeres huller, når sandheden kommer frem ved at etnisk forbrydelse registreres i andre lande. Da den norske statsminister afslørede, at bus-kaperen og tredobbelt morderen i Norge var asylsøgende sydsudaner kunde svenske medier ikke længere skjule hans etnicitet.
Forskønnende omskrivninger for at skjule sandheden.
Det politisk korrekte svenske journalistkorps excellerer i at kalde importerede mordere, voldtægtsmænd, røvere m.fl. for ”26-årige, to-barns far, Sødertæljeboer” og et hav af lignende eufemismer.
Muslimske terrorister, krigsforbrydere og alment kriminelle som begår forbrydelser eller pågribes i udlandet benævnes derimod regelmæssigt ”svenske”. Hvad beror det på? Hvorfor er det rigtigt i dette tilfælde at nævne etnicitet?
Betegnelsen ”svensk” er desuden en grov løgnagtighed, eftersom det aldrig drejer sig om etniske svenskere. Nogle exempler: ”Svensker forsyner syriske rebeller med våben.” ”Svenskeren” er en tidligere imam ved en moskè i Sverige. ”Svensker dømt i Thailand for ulovligt krigsmateriel.” ”Svenskeren” er libanes. ”To svenskere pågrebne for at have planeret terroraktioner i USA.” ”De to svenskere” er somaliere og blev pågrebet i Afrika på vej til Jemen.
Svensker fængslet i Libanon.” ”Svenskeren” er libanes og hedder Eli Salibi”
”Svensker fængslet for spioneri i Somalia.” ”Svenskeren hedder Muhamud Jama.
”Svensker mistænkt for folkemord i Rwanda.” ”Svensker anklages for flere massakre.” ”Svenskeren for retten for folkemord.” ”Svenskeren viste sig at være fra Rwanda.
”Svenskere anklages for terrorisme i Danmark”, ”Svenskerne”, som planerede blodbad på Jyllands-Posten kommer fra Libanon og Tunesien. De hedder Sahbi Zalouti, Mounir Dharii, Omar Abdalla Aboelazm og Munir Awad (tidligere svigersøn til Helena Benaouda.
”Svensk dømt til fængsel i Tyrkiet.” ”Svenskeren er kurd og hedder Ramazan Kizil. ”svensker forsyner syriske rebeller medvåben” ”Svenskeren” var en tidligere imam ved en moskè) ”29-årig svensker smuglede pistol i håndbagagen.”
”Svenskeren” er tunesier og hedder Kerim Chatty. ”Karlskogaboer arresteret for jætterøveri i Tyskland.” ”Svenskeren ” viste sig at være en kriminel libanes. De ”fem svenskere som grebs på Cypern ffor tyveri, indbrud, kontokortsbedragerier m.m. viste sig at være afrikanere.
Sådan går det år ud og år ind.
Journalisterne fisker i mudret vand.
At kalde alle kriminelle udlændinge for ”svenskere” har vel en ubehagelig nationalistisk – for ikke at sige diskriminerende – undertone? At dømme efter den uhørte krænkelse, det indebærer eventuelt at skulle være nødt til at lære sig svensk, tilpasse sig til svenske love og bestemmelser og dagligt udsætte sig for de fremmedfjendske og racistiske svenskeres og det svenske samfunds foragtelige normer og vurderinger vil de formodentlig mindst af alt kaldes ”svenskere”. Betegnelsen ”svensk” udtrykker med andre ord en foragt for fremmede folkegrupper – altså fisker journalisterne – som det gerne hedder i andre sammenhæng – ”i mudret vand.”
Afslutningsvis.....vil
jeg minde om Verner von Heidenstams definition af sin tids
journalistkorps og endnu fuldt brugbart: ”åndens taterfølge”
