Lidt Dansk Kultur: ØL

Denne min blog har ligget stille det meste af ugen, eftersom jeg har været optaget af at lære et andet computerprogram, da jeg - desværre - har klokket slemt i det ved forsendelser, hvilket i nutidens verdenstilstand kan indebære meget ubehagelige følger. Nu håber jeg så, at jeg har mere styr på e-postgangen! Og vover mig forsigtigt frem igen!

Først lidt Dansk Kultur!

Carlsberg kender vi jo alle, men det er ikke sikkert, at vi husker, hvordan det opstod.

Vi skal begynde med unge Christen fra Nørkær ved Dronninglund. Han solgte sin fædrene fæstegård efter landbrugsreformerne og rejste til København for at ”forsøge sin lykke”, som det hed, og blev arbejdskarl på Kongens Bryghus på Slotsholmen og snart bryggersvend. Han startede for sig selv ved at leje bryggeriet i den Gyldensfeldtske gård på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde, men flyttede siden hen til Brolæggerstræde nr. 5.

Retten til at brygge øl var af Christian den Fjerde blevet knyttet til ethundrede bryggergårde i byen, hvor der var ”bedst vand og lejlighed” og altså ikke til nogen person. Kunde ejeren af en bryggergård ikke brygge selv, så lejede han virksomheden ud. Med tiden bestemte lauget, at ingen måtte fremstille mere end de andre og heller ikke bruge andre redskaber end de gængse, så håndværket stod i stanmpe. Nej, tysk øl var noget andet! Goseøl for exempel, brygget på vandet fra floden ved Goslar i Harzen. Man prøvede at efterligne det, mere til navns end til gavns, og gaden, hvor Christian den Tredie anlagde bryggeriet, kaldtes – på københavnsk – Gaasegade. Vor berømmelige søhelt, Herluf Trolle, skrev til sin kone, Birgitte Gjøe (Gøje): ”det hamborger-øl, som du skriver, at jeg skulde købe, er her ikke til fals. Jeg vil tale med gaasebryggeren om gaas.”

Christen Jacobsen fra Nørkær havde en umættelig appetit på kundskaber og besøgte de forelæsninger i fysik og kemi, der på dette tidspunkt blev tilgængelige for håndværkere, kunstnere og fabrikanter. H.C.Ørsted stiftede ”Selskabet til Naturlærens udbredelse”, og Christen Jacobsen ikke bare lyttede, men forbedrede også brygningen, bl.a. ved at bruge termometer. Trods de trange år efter statsbankerotten lykkedes det ham at købe bryggergården, Brolæggerstræde 5, i 1826. Hans eneste arving, Jacob Christian Jacobsen var da 15 år og var begyndt sin læretid med at vaske øltønder i faderens bryggeri.

En halv snes år senere døde Christen fra Nørkær, og sønnen lejede bryggeriet af sin mor til fortsat produktion. En dag smagte han en ny type tysk øl i Waagepetersens vinkælder i Store Strandstræde. Han sporede den til Hamborg og prøvede at efterligne den, men forgæves! Den endte i Brolæggerstrædes rendesten.

Så gik han i lære hos Sedlmayer i München. Det var gæren, der var hemmeligheden. Han fik lov at tage to potter gær med sig hjem til Danmark i sin hatteæske. Rimeligvis anså man dernede, at han aldrig vilde kunne nå hjem med gæren i frisk behold. Det blev en lang tørn. Hver gang postdiligencen standsede sprang han ud og kom frisk vand på sin gær. Han lykkedes. Han kom hjem i tide, og bryggede det første vidunderlige undergærede bayersk øl i sin mors gamle kobbervaskekjeddel. 1. maj 1846 averteredes det første gang til salg

Dermed var grunden lagt. Bryggeriet, opkaldt efter brygger I.C.Jacobsens lille søn, Carl, blev til tre bryggerier og efterhånden verdenskendt industri på Valby Bakke. Hele molovitten ejes af to store fonds, det gamle Carlsberg Fond, stiftet af I.C.Jacobsen til støtte for videnskab, og Ny Carlsbergfondet
stiftet af Carl Jacobsen til støtte for kunst.



Her er en af de fire elefanter fra Elefantporten. De bærer ind mod fortovet navn på Carl Jacobsens
fire børn: Vagn, Helge, Paula og Theodora, men mod kørebanen bryggerienes varemærke, det
indiske svastika. Det valgte Hitler desværre også som sit lykketegn, hvorved det forbandet. Det sad bl.a. i Glyptotheket fine mosaikgulv, hvor Carlsberg så sig nødsaget til at lade det bryde op.