Redegørelsesforslaget
er blevet remissbehandlet og ærindet forberedes for nærværende i
regeringskanceliet.”
Jeg har netop
talt med en veninde, der er født og opvokset i Strængnæs. Hun
fortalte : Strængnæsavisen har i dag en artikel om at kommunen (s.
mp og c mente hun) har exproprieret syv villaer i centrale Strængnæs
til en pris af 27 millioner for at bruge dem til flygtningeboliger.
Kommunen har løjet for villaejerne: villaerne skulde købes op for
at rives ned for bl.a. at give plads for et rejsecentrum. Det er nu
kommet frem, at formålet hele tiden har været, at det skulde blive
asyl/flygtningeboliger for børnefamilier, ”som må have tag over
hovedet”.
De tidligere
ejere (i reglen i 50-års-alderen) har i årtier passet deres villaer
og har pæne velpassede haver. De er naturligvis kede af det og
forbandede over at blive smidt ud, forat ”flygtningene” skal ”få
tag over hovedet. Desuden extra forbandede over, at kommunen har
løjet for dem, da man tog beslutningen for et år siden. Der er
plads og barakker på det gamle regimentsområde, hvor de kunde være
blevet anbragt, men ”det ligger for langt fra centrum. Unge
mennesker og børnefamilier vil bo i centrum.”
Den gamle
pigeskole er nu indrettet til ”ensomtkommende flygtningebørn”
(Ingersiv
skriver her, at hun ikke har tid til at finde Strængnæsavisen på
internettet, men at hun håber at læserne kan gøre det og så
hurtigt som muligt sprede disse oplysninger!”).
I
Trussels- og Risikoundersøgelsen står også følgende interessante
passus: en stor del af de udlændinge, som er kommet til Sverige de
seneste år og søger asyl er ikke politisk eller religiøst for
fulgte, men behøver hjælp med mad, bolig og sygehjælp for at kunne
overleve. Det kan være krigshandlinger eller den almene situation i
landet, som har fået dem til at rejse hertil. De opfylder ikke
kravene i udlændingeloven for at få asyl. Sådanne hjælpsøgende
bør – hvis de får lov at blive her – kunde vende tilbage, når
situationen går tilbage til det normale eller den med tilstrækkelig
sikkerhed ser ud til at gøre det.” /.../ Indvandrerverkets
overdirektør Per Erik Nilsson har på regeringens foranledning
udarbejdet et forslag til ”lov om opholdstilladelse
for udlændinge, der søger beskyttelse mod konflikt- eller
kriseområder. /.../ Den som får opholdstilladelse placeres hos en
kommune, som derefter svarer for, at udlændingen anpasses til det
svenske samfundd (sic!). Kommunen får erstatning for dette. Formålet
med den foreslåede nye lov er, at samfundet skal have beredskab for
at kunne tage imod et betydeligt større antal udlændinge end hvad
der hidtil har været planeret. Forudsætningen er, at alle skal
vende tilbage til sine hjemlande, når de forhold,som har
foranlediget rejsen hertil, er hørt op.”
Hverken dengang
– og endnu mindre nu – følger den siddende regering forslagene i
sine egne redegørelser.
STOP, STOP, STOP!
Dette var en vildmand! Man skal jo som bekendt selv tjekke en ting af og ikke hoppe på den første og bedste udlægning i pressen eller lignende. Jeg beklager. Det fremgår med al tydelighed af kommunens interne papirer, at man i årevis har arbejdet på at få et rejsecentrum i Strængnæs. Den aktuelle fremstilling ovenfor er åbenbart noget ensidig, sikkert påvirket af den naturlige vrede, der har kunnet opstå i Strængnæs, når man som skatteborger bliver klar over, hvor mange uvedkommende regninger man skal betale for helt fremmede ansvarsløse menneskers indtog i landet. Hertil kommer at dette emne er meget ømtåleligt og derfor ikke behandles tydeligt og klart, men gerne hyldes i tågeslør.
Når dette er sagt og korrigeret og fejlen manet i jorden, så var det udmærket at tanken om expropriering af privat ejendom til fordel for indvandrere blev halet frem i lyset, for den er jo reel nok, og den har virket som et elektrisk stød på alle dem, der har skaffet sig et lille hus, da de giftede sig og børnene skulde have en have at vokse op i....
Tanken om tvangsexpropriering ligger og lurer, og en skønne dag bliver den rimeligvis aktuel, hvis ikke modstanden mod den vanvittige indvandring vokser og går til..........
Spydpigen
