februar 29, 2012

På Snaphanen 28/2 fortalte psykolog Nikolai Sennels om - hvad han kalder - "den voksende specialpædagogiske industri". Dvs den tiltagende kriminalitet, der ledsages af institutioner og behandlingshjem for at få de kriminelle, narkomanerne og andre sociale tabere på ret køl med dyre behandlinger til mange hundrede millioner kroner. Det er ikke nyt. Det har stået på i over en generation,  men de håndgribelige resultater har været sparsomme.


Mon ikke der skulde være en slags sammenhæng mellem "behandlerne" for 40 år siden og nu?
Mon ikke de dyrker samme politiske ideologi i dag som dengang? Det tyder det da på.
Nicolai Sennels nævner en Benny Lihme i forbindelse med behandlingshjemmet Solhaven på Farsø. 
Han har siddet i dets bestyrelse i mange år og er redaktør af magasinet "Social Kritik".
Benny Lihme giver sig af med projektudvikling af pædagogiske tilbud især for mere aggressive unge.  


Lihme underviste på den af Preben Møller Hansens 1974 oprettede kommunistiske "Tidens Højskole" (i -1987-). Han har skrevet en rapport om børn på institution for Socialforskningsinstituttet i 1977 sammen med den noget ældre Kurt Palsvig. Sidstnævnte var blevet sekretær i Landsforeningen for Mentalhygiejne få år efter, at han havde taget sin psykologexamen 1954, og sad i foreningens bestyrelse 1966-73 og kan således ikke være uvidende om de tvivlsomme og ulovlige tiltag foreningen stod for. Kurt Palsvig skulde blive kendt for sine overgreb mod Beckers Vietnambørn og den hårde behandling på de institutioner, han styrede.  
Lihme var o. 1980 ansat på den alternative "Majgården" og arbejdede desuden i Galebevægelsen
Han sad i panelet ved MOF - Marxistisk Oplysnings Forbund`s narkohøring i Farum 1981 (økonomisk støttet af kommunen med 1200 kr.). Lihme har været bestyrelsesmedlem i Solhaven i mange år og redigerer Magasinet "Social Kritik", Han er meget interesseret i pædagogik og kan umuligy være uvidende om Solhavens hårdhændede metoder, som han måske har arvet fra Palsvig?