2. Eggert Petersen (fot)
Inden jeg fortsætter historien om Landsforeningen for Mentalhygiejne og Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut og de mange sideskud, må jeg nok fortælle lidt mere om Eggert Petersen.
Han var søn af købmand H.C.Petersen og Marie Eggertsen i Bovrup og giftede sig i 1955 med pressefotograf Marianne Woldbye, datter af redaktør Ernst Woldbye.
Inden jeg fortsætter historien om Landsforeningen for Mentalhygiejne og Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut og de mange sideskud, må jeg nok fortælle lidt mere om Eggert Petersen.
Han var søn af købmand H.C.Petersen og Marie Eggertsen i Bovrup og giftede sig i 1955 med pressefotograf Marianne Woldbye, datter af redaktør Ernst Woldbye.
Efter studenterexamen i 1945 kom han ind i marinen, som han forlod som orlogskaptajn i 1961. Samtidigt med sin karriere i søværnet blav han cand.psych. i 1956 og kunde afprøve sine psykolog-idèer indenfor marinen, i mathsektionen under militærpsykologisk tjeneste og i søværnskommandoens personaleafdeling. “Søværnet må tilpasse sig ungdommen, ikke omvendt!” Tilsyneladende var der flere, der trak vejret overordentligt lettet, da han forlod marinen.
I stedet blev han i 1961 direktør for Landsforeningen for Mentalhygiejne. Denne forening, der med rundhåndet millionstøtte fra staten skulde udvikle sig under hans ledels til en 5.-kolonne-organisation, blev en fantastisk ideologisk og økonomisk expansiv tumleplads for psykologen og hans tilhængere. Efter en vel tilrettelagt PR-kampagne over hele landet i Mentalhygiejnens navn oprettedes “Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med Eggert Petersen selv som direktør 1966 som tidligere nævnt. I Landsforeningen fortsatte han samtidigt som generalsekretær. Han blev dr.phil. og underviste som lektor ved Københavns Universitet i sociologi med socialpsykologi 1966-69.
Som Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut "forsker" og næstformand i Studenterrådgivningens bestyrelse m.m. har Eggert Petersen haft nært samarbejde eller samspil med bl.a. Ole Nygaard Jensen, Birgitte Diderichsen, Eva Gredal, Lise Østergaard, Kjeld Olesen, Jesper Florander, Henrik Jespersen, Tine Bryld, Karen Berntsen, Kurt Palsvig, Holger Horsten og et væld af andre navne fra Mentalhygiejnen, som har gjort sig bekendt ved direkte eller indirekte samfundsundergravende virksomhed.
I stedet blev han i 1961 direktør for Landsforeningen for Mentalhygiejne. Denne forening, der med rundhåndet millionstøtte fra staten skulde udvikle sig under hans ledels til en 5.-kolonne-organisation, blev en fantastisk ideologisk og økonomisk expansiv tumleplads for psykologen og hans tilhængere. Efter en vel tilrettelagt PR-kampagne over hele landet i Mentalhygiejnens navn oprettedes “Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med Eggert Petersen selv som direktør 1966 som tidligere nævnt. I Landsforeningen fortsatte han samtidigt som generalsekretær. Han blev dr.phil. og underviste som lektor ved Københavns Universitet i sociologi med socialpsykologi 1966-69.
Som Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut "forsker" og næstformand i Studenterrådgivningens bestyrelse m.m. har Eggert Petersen haft nært samarbejde eller samspil med bl.a. Ole Nygaard Jensen, Birgitte Diderichsen, Eva Gredal, Lise Østergaard, Kjeld Olesen, Jesper Florander, Henrik Jespersen, Tine Bryld, Karen Berntsen, Kurt Palsvig, Holger Horsten og et væld af andre navne fra Mentalhygiejnen, som har gjort sig bekendt ved direkte eller indirekte samfundsundergravende virksomhed.
Mentalhygiejnebevægelsen havde mange kontakter i samfundet.
I 1968 blev Eggert Petersen konsulent i udvælgelsesspørgsmål (om u-lands-frivillige) for Mellemfolkeligt Samvirke. Og i 1969 kom han ind i Kortfilmrådet. Desuden med i organisationen OOA (Oplysning om Atomkraft).
Eggert Petersen har skrevet et hav af artikler og bøger, bl.a. om atombomben og forsvaret, hvilket - Fra Søe-Lieutnant-Selskabet - gav 2 medailler, som han ikke afslog, skønt han ellers var imod flidspræmier i skolen, der kunde “fremme skadelig konkurrencementalitet”!
Eggert Petersens skriverier og foredrag drejede sig gerne om samfundsforhold, psykologi og rapporter på grundlag af “Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut”, men “Trivsel” og “trivsels-undersøgelser” blev hans store nummer.
I 1969 udgav “Socialdemokratiets Trivselsudvalg” hans pjece “Hvordan skabe trivsel i det moderne industrisamfund”. I ti punkter kunde man her læse, hvordan danskernes liv fra vugge til grav skulde forme sig efter en diktatorisk eensporet linje, som afslørede partiets visioner. Gik man socialdemokratiet på klingen desangående, undskyldte de sig med, at det bare var “et debatoplæg”, men ingen parti kommer naturligvis med forslag, de ikke selv går ind for!
Socialdemokratiets "Trivselsprogram" vakte polemik
Da Forskningsinstituttet (- trods formodentlig støtte ved pengetransaktioner fra statskassen via veninden Eva Gredal -) kom i økonomiske vanskeligheder, måtte det knyttes til et universitet eller lignende, hvis det skulde overleve. Formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, professor P.Bonnevie forhandlede med Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Et ny-opfundet professorat i “arbejdspsykologi” ved Århus Universitet blev tilbudt Eggert Petersen, der måtte slå til for at redde sin “trivsels-levevej”, skønt han havde bedt om at måtte blive i København.
Eggert Petersen kaldte sig selv “bevidstgjort socialdemokrat”. I sin ihærdighed for at indføre sit “elagitære” samfund, hvor profit var afskaffet, og alle trivedes, glemte Eggert Petersen midt i sin “bevidstgjorthed”, at han selv “ikke var lige”, men var en af de dyrt betalte mentalhygiejniske pampere, der red på ryggen af folket og dikterede dem sine meninger. I Gladsaxe blev han vraget som MF-kandidat for socialdemokratiet, men overtog siden Helle Degns kandidatur i Hellerup-kredsen, dog uden resultat.
Eggert Petersens virke og avancementer gav indtryk af, at han var “plantet” og “protegeret”. Det forekom nemlig helt usandsynligt, at han selv ved sin viden og formåen skulde have været i stand til at nå frem til nogen større position i samfundet. Videnskabsmænd rystede på hovedet, betegnede ham som naiv og kaldte offentligt hans forskning for fup og fiduseri. Thomas Nielsen fra LO erklærede, at Eggert Petersen var fuldkommen afsporet, og Ekstrabladet talte om at smide penge ud til naturlæge Eggert Petersen...
Når vigtige partimedlemmer (kald dem pampere eller elefanter) som halvgamle mister folkets hyldest, er det ikke ualmindeligt, at de sendes ned til en plads i EU-parlamentet, som derfor har fået øgenavnet “Elefantkirkegården”. Her havnede Eva Gredal, Eggert Petersen, Poul Nyrup Rasmussen....
Ingen har dog gjort Trivsels-Eggert og hans Mentalhygiejne så grundigt og læsterligt til grin som den socialdemokratiske borgmester i Hinnerup, folkeskolelærer og forfatter, Vilhelm Lytken og John Carlsen med dere mesterlige teaterfarce “Trivslernes Hærgen i de nordlige Provinser” på Cafèteatret.
I 1968 blev Eggert Petersen konsulent i udvælgelsesspørgsmål (om u-lands-frivillige) for Mellemfolkeligt Samvirke. Og i 1969 kom han ind i Kortfilmrådet. Desuden med i organisationen OOA (Oplysning om Atomkraft).
Eggert Petersen har skrevet et hav af artikler og bøger, bl.a. om atombomben og forsvaret, hvilket - Fra Søe-Lieutnant-Selskabet - gav 2 medailler, som han ikke afslog, skønt han ellers var imod flidspræmier i skolen, der kunde “fremme skadelig konkurrencementalitet”!
Eggert Petersens skriverier og foredrag drejede sig gerne om samfundsforhold, psykologi og rapporter på grundlag af “Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut”, men “Trivsel” og “trivsels-undersøgelser” blev hans store nummer. I 1969 udgav “Socialdemokratiets Trivselsudvalg” hans pjece “Hvordan skabe trivsel i det moderne industrisamfund”. I ti punkter kunde man her læse, hvordan danskernes liv fra vugge til grav skulde forme sig efter en diktatorisk eensporet linje, som afslørede partiets visioner. Gik man socialdemokratiet på klingen desangående, undskyldte de sig med, at det bare var “et debatoplæg”, men ingen parti kommer naturligvis med forslag, de ikke selv går ind for!
Socialdemokratiets "Trivselsprogram" vakte polemik
Da Forskningsinstituttet (- trods formodentlig støtte ved pengetransaktioner fra statskassen via veninden Eva Gredal -) kom i økonomiske vanskeligheder, måtte det knyttes til et universitet eller lignende, hvis det skulde overleve. Formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, professor P.Bonnevie forhandlede med Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Et ny-opfundet professorat i “arbejdspsykologi” ved Århus Universitet blev tilbudt Eggert Petersen, der måtte slå til for at redde sin “trivsels-levevej”, skønt han havde bedt om at måtte blive i København.
Eggert Petersen kaldte sig selv “bevidstgjort socialdemokrat”. I sin ihærdighed for at indføre sit “elagitære” samfund, hvor profit var afskaffet, og alle trivedes, glemte Eggert Petersen midt i sin “bevidstgjorthed”, at han selv “ikke var lige”, men var en af de dyrt betalte mentalhygiejniske pampere, der red på ryggen af folket og dikterede dem sine meninger. I Gladsaxe blev han vraget som MF-kandidat for socialdemokratiet, men overtog siden Helle Degns kandidatur i Hellerup-kredsen, dog uden resultat.
Eggert Petersens virke og avancementer gav indtryk af, at han var “plantet” og “protegeret”. Det forekom nemlig helt usandsynligt, at han selv ved sin viden og formåen skulde have været i stand til at nå frem til nogen større position i samfundet. Videnskabsmænd rystede på hovedet, betegnede ham som naiv og kaldte offentligt hans forskning for fup og fiduseri. Thomas Nielsen fra LO erklærede, at Eggert Petersen var fuldkommen afsporet, og Ekstrabladet talte om at smide penge ud til naturlæge Eggert Petersen...
Når vigtige partimedlemmer (kald dem pampere eller elefanter) som halvgamle mister folkets hyldest, er det ikke ualmindeligt, at de sendes ned til en plads i EU-parlamentet, som derfor har fået øgenavnet “Elefantkirkegården”. Her havnede Eva Gredal, Eggert Petersen, Poul Nyrup Rasmussen....
Ingen har dog gjort Trivsels-Eggert og hans Mentalhygiejne så grundigt og læsterligt til grin som den socialdemokratiske borgmester i Hinnerup, folkeskolelærer og forfatter, Vilhelm Lytken og John Carlsen med dere mesterlige teaterfarce “Trivslernes Hærgen i de nordlige Provinser” på Cafèteatret.
