Denne blog har tidligere omtalt Socialdemokratiets Trivselsprogram fra 1969, men lad os bare repetere! Det afspejler Mentalhygiejnens ideologi. Lederne i socialdemokratiet gjorde sit til at sprede den. Partiets menige medlemmer kendte den næppe, eller havde ikke funderet over ordene i teksten og forstået dem til bunds.
Læs, tænk og vurdèr! Skulde du ville have det sådan?
2. Familiemiljøet
a) Der sikres individet mere frihed fra tvang og frygt og større frihed til selvudfoldelse, gennem
1) lettere adgang til indgåelse og opløsning af ægteskaber.
2) indførelse af retten til fri abort, samt retten til, fra den sexuelle modenhedsalder: dels selv at bestemme sit sexualliv og dels at anvende passende forebyggende midler, der gratis stilles til rådighed med behørig vejledning.
3) Der sikres (jfr. Pkt. 1 om boligmiljø) de nødvendige og tilstrækkelige serviceinstitutioner for den moderne familie – fra børnehaver og vuggestuer over fritidsklubber og ungdomshjem til de ældres klubber – foruden muligheder for individuelle anordninger – f.eks. til børnepasning i familiepleje o.l.
b) Der gøres en anstrengelse for at etablere en reel lighed mellem familiemedlemmerne, d.v.s. mellem kønnene og mellem generationerne, gennem 1) afskaffelse af forsørgerbegrebet og sikring af kønnenes økonomiske ligestilling. 2) Indførelse af realistiske muligheder for kvinders beskæftigelse ud fra deres behov (jfr. Punkt 4 d om Arbejdsmiljøet), samt for efteruddannelse af kvinder i alle aldre.
3) Forældremyndighedens begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne (f.eks. med hensyn til voldsanvendelse), sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år samt etableringen af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen – for så vidt de synes, at de der trives dårligt.
c) Der gøres en anstrengelse for at skabe trivselorienterede familier, dels gennem iværksættelse af de foregående punkter, dels gennem en organiseret uddannelse til opdragere – og til at være ægtefæller.
d) Der åbnes juridiske og socialt-økonomiske muligheder for nye familieformer, bl.a. kollektiver.
e) Familiens og det enkelte familiemedlems ret til rum lovfæstes.
f) Der skabes individuelle og kollektive beskæftigelses-muligheder for familien, i boligen, i kvarteret og i bydelen.
3) Uddannelsessystemet
a) Ved bygning og indretning af skoler anlægges ikke kun effektivitetsbetragtninger, men også trivselsbetragtninger. Der kan i den forbindelse specielt peges på betydningen af at opbygge skolen i små selvstyrende sociale enheder. Generelt set må man i højere grad søge at indrette skolen efter børnenes behov – og ikke ud fra lærernes og andres behov, herunder prestigebehov.
b) Skolens traditioner på det metodemæssige, pædagogiske og moralske område tilpasses nutiden, bl.a. gennem holdningskurser for lærerkollegiet.
c) I fortsættelse heraf indføres en konsekvent medbestemmelsesret for børnene på alle trin, ikke alene med hensyn til stofvalg og stof- og metodeanvendelse, men også med hensyn til styringen af de sociale grupper, fra den enkelte klasse over årgangen til hele skolen.
Skolens højeste myndighed er skolenævnet, hvor der er ligelig repræsentation af forældre, alle på skolen ansatte og elever. I øvrigt undersøges muligheden af – gennem kontrollerede forsøg – for inden for skolens rammer – jfr. også skolenævnet – at arbejde med direkte demokrati.
d) Læreruddannelsen ændres ud fra foranstående synspunkter samt ud fra det synspunkt, at det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret, nu må forlades til fordel for et metodecentreret ideal.
e) Generelt set må der skabes en trivselsskole, hvis første nære mål er, at eleverne trives, for derigennem at kunne forberede dem til det stadig mere fremherskende fritidssamfund, som afløsning af den eksisterende arbejdsorienterende pligt- og tilpasningsskole.
f) Alle eksaminer i den hidtil gældende form afskaffes i den 12-årige enhedsskole og i stedet for indføres der prøver i overenesstemmelse med moderne undervisnings - og
arbejdsformer; prøver der må afspejle elevernes udvikling og modenhed og som i højere grad kan anvendes som vejledning for eleverne selv, således at konkurrence-indholdet afsvækkes.
g) De samme principper, der her er anført for skolen, overføres så vidt muligt på alle andre uddannelsessystemer.
h) Alle uddannelser åbnes for alle med de nødvendige forudsætninger uanset alder, og der indføres fuld stipendiestøtte for alle under uddannelse, uanset alder og tidligere uddannelse.
i) Såkaldte højere uddannelser, f.eks. universitets-uddannelser tilrettelægges efter tilvalgsprincippet, således at hver enkelt studerende kan vælge at gennemgå en række kurser, som han eller hun sammenfatter til en helhed (jfr. Pkt 4.j om arbejdsmiljøet).
j) i stedet for de nugældende eksaminer ved uddannelser ud over den 12-årige skole indføres prøver for de enkelte kurser, baseret på en vurdering af ”bestået/ikke bestået” af
elevgruppen (1 stemme), lærergruppen (1 stemme) og samfundsrepræsentanter (1 stemme).
k) Skoler og andre uddannelsessteder åbnes uden for undervisningstiden for alle interesserede, og de bygges således, at de er egnede til at blive centre også for fritidsaktiviteter.
4) Arbejdsmiljøet
Herfra bringer jeg kun et eneste punkt:
a) Der sikres alle fra den personlige myndighedsalder (15 år) en minimumsløn, uanset om man arbejder, uddanner sig eller rekreerer sig, svarende til den til enhver tid gældende
folkepension.
Fortsættes. Næste gang om BRIS, BarneRov I Samfundet.
