Mange naive mennesker troede, at det handlede om børns tarv. De så ikke at det drejede sig om magt og om fremtidens samfundssystem. Det var under Den Kolde Krig og tiden var fuld af propaganda og indoktrinering.
Som nævnt oprettedes der studiekredse om emnet. Skåret ud i pap var spørgsmålet: Skulde børnene opdrages af staten eller af forældrene?
Småbørnskommisssionen udsendte en debatpjece “Småbørn i Danmark”, der tog udgangspunkt i et ægyptisk digt “Jeres Børn er ikke jeres Børn” - en uhyrlig provokation mod forældre. Søren Krarup stiftede foreningen “Forældrenes Børnekommission”, som svarede igen på provokationen med “Vore Børn er vore Børn”. Han analyserede tanker og forslag i regeringens to børnepolitiske initiativer: Undervisningsministeriets Skolestartsudvalg og Kulturministeriets Børnekulturudvalg.Desuden blev Bistandslovens procesform vedrørende tvangsfjernelser og andre “hjælpeforanstaltninger uden samtykke” skarpt angrebet som en trussel mod retssikkerheden, ligesom man pegede på, at den gensidige underretningspligt mellem offentlige myndigheder, skoler og praktiserende læger om klientens forhold gjorde tavshedspligtern illusorisk.Endelig indholdt debatheftet “Vore Børn er vore Børn” et indlæg om den generelle fare for ensretning i et expertstyret,samfund, samt en rapport fra en hjemmegående husmor, der tog til genmæle mod den dom, Socialministeriets Børnekommissions næstformand, Agnete Engberg havde afsagt over hendes medsøstre som “underskudsmennesker”, der ikke magtede opdragelsen af deres egne børn.
Debatpjecen var forsynet med Gerda Nystads satiriske tegninger med egne hvasse kommentarer.
