Selvom det var en ganske almindelig hverdag, var Forfatterforeningens lokaler i Tordenskjolds Gård på Christianshavn stopfyldt med forventningsfulde gæster, da Danmarks første journalistpris for ytringsfrihed skulle uddeles. Helle Merete Brix fra Trykkefrihedsselskabet bød velkommen og fortalte kort om formålet med denne af selskabet oprettede Sappho-pris.
Helle Storhaug, som står bag den kendte hjemmeside ”HRS, Human Rights Service” i Norge - holdt tale for Flemming Rose, som havde holdt stand, da Mellemøsten gik amok og brændte flag og ambassader. De krævede Nordens grundlovssikrede ytringsfrihed sat på porten og journalistens og tegnernes hoveder på et fad, og bakkedes op af ”danske” islam-medløbere. Hun sluttede af med de ord, som Theo van Goghs mor skal have udtalt ved sønnens begravelse: Ytringsfrihed er ikke for bange mennesker.
Se Snaphanen http://dansk-svensk.blogspot.com/
Vi har været så forvænt med ytringsfrihed, at vi slet ikke rigtigt fattede, hvad der skete ved ”Muhammedkrisen”. Med vantro og forbløffelse så vi både privatpersoner, handelsfirmaer og myndigheder såvel på hjemmeplan som i EU blive svage i koderne. Og da vore skoler forlængst har ignoreret historieundervisningen, er der måske ikke så mange, der husker, at også det lille Danmark har haft enevælde. På Chr. Den Femtes tid kunne satire mod kongehuset føre til at man blev dømt fra ære, liv og gods!
Det var Struensee, der i 1770 indførte trykkefriheden, for derefter selv at blive udsat for en ren storm af tilsvining. Da man huggede hånd og hoved af ham, strøg man mange af hans love, og trykkefriheden blev indskrænket , idet regeringens politik ikke måtte diskuteres i pressen.
Flere andre tiltag ramte ytrings- og trykkefriheden. Således blev en oversættelse af Goethes ”Werther” forbudt og P.A.Heibergs ”Ordener hænger man på idioter” førte til nye angreb på friheden og censur af visse forfattere og fra 1814 af aviserne. Sidenhen af Dr. Dampe og Grundtvig. Redaktøren af det national liberale ugeblad ”Fædrelandet” mistede sin professorstilling ved Køben-havns Universitet.
Da der i 1835 afleveredes en omfattende trykkefrihedsadresse til Frederik den Sjette, var det, at kongen udtalte: ”Vi alene vide”, men kun en måneds tid efter oprettedes ”Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug”, som udgav skriftet ”Dansk Folkeblad” indtil 1848.
Så var grundloven på trapperne og blev til virkelighed 1849 den 5. juni (datoen for grevinde Danners søns fødselsdag!).
”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Tag vare på grundlovens bestemmelse! Den er grundlag for al demokrati og angribes voldsomt af den islamiske autoritære ideologi og dens sympatisører.
