To muhammedanske kvinder gik i en svømmehal i Gøteborg i 2004, men overholdt ikke reglerne med hensyn til påklædning inde i hallen. Personalet mente, at det kunne blive et problem, hvis de med alt tøjet på faldt i vandet eller måtte hoppe i for at hjælpe deres børn og bad dem derfor overholde reglementet. Kvinderne følte sig naturligvis dybt krænkede og anmeldte sagen til diskriminationsombudsmanden (DO) Katrin Linna, som da også tog affære og anlagde sag ved byretten i Gøteborg.
Men den tabte hun. DO kunne ikke bevise nogen diskrimination, eftersom de to kvinder ikke var blevet behandlet anderledes end andre i svømmehallen. DO skal betale retsomkostningerne med 30.000 kr. (dvs. det er skatteborgerne, der betaler), men hun fremturer og agter at anke sagen! For sagen viser, hvilket problem det er for en troende person at komme frem i samfundet, siger hun.
De ”krænkede” kvinder i Gøteborg er oprørt over dommen.
Og Malmø muhammedanske kvinder er også oprørte, hedder det. På kvindernes internationale kampdag gjorde Sydsvenskan en indsats for alle de ”krænkede” ved et interview med en kvindelig muhammedansk kørelærer med islams religiøse og politiske tørklæde om hovedet.
”– I ett fritt land ska man få ta på sig vilka klæder man vill,” synes kørelæreren
Hun er selv blevet ramt af lignende problem i et badehus
”Dengang bar jeg ikke tørklæde. Men badevagten syntes ikke jeg havde passende klæder på mig.”
Gik hun også fuldt påklædt ind i svømmehallen? Eller…?
De mest almindelige brud mod reglementerne i svømmehallerne er faktisk, at de ikke vasker sig med sæbe over hele kroppen af angst for, at andre kvinder skal se dem eller hvad nu grunden er. Reglementet betones derfor extra i nogle svømmehaller, f.eks. ved skilte, der fortæller, at man ikke må have underbukser på under badedragten.
