Med de mange anholdelser politiet har foretaget af samfunsdestruktive personer, så har de unge vel sådan set fået deres helt specielle ungdomshus, om end bag tremmer.
Som man reder, så får man ligge.
Forældre til de københavnske bøller synes åbenbart, at det er helt i orden, at deres afkom brænder sagesløse indbyggeres biler, smadrer forretningsvinduer og ødelægger genstande for mange millioner kroner. Forældrene mener tilsyneladende, at det er politikernes pligt at sørge for deres forkælede vanartede unger, og at alt spektaklet og ødelæggelse er politikernes skyld.
Jamen, det er det måske også? På sin måde. For denne opførsel har rødder tilbage til en tid, hvor politikerne ikke bare lod ungdommen gøre, som den ville, men til og med bakkede dem op i ulovligheder. Det er udmærket at justitsminister Lene Espersen går i rette med forældrene til ungdommen fra Ungdomshuset, men det er faktisk ikke deres skyld alene.
Socialdemokratiets chefpsykolog, Eggert Petersen, nærmest afskaffede forældremyndigheden i sit ”trivselsprogram”, psykologer og psykiatere stillede sig positive til narkotika og Christiania, og psykologer oh pædagoger fandt det i orden, at børn og unge stjal i supermarkeder og magasiner. Ritt Bjerregaard bidrog som minister til ødelæggelse af folkeskolen og fandt det til og med i orden, at skolen underviste i pornografi ved hjælp af pornohefter, og ingen politiker sögte at hindre oprettelsen af ”Det nødvendige seminarium” i Tvind, skønt deres program ikke kunne misforstås. Siden sendte kommunerne de börn, de ikke kunne klare til Tvind.
De såkaldte narkobehandlingscentre var værdiløse og syntes mere at dreje sig om en sikker levevej for socialrådgivere, psykologer og psyiatere. Både i behandlingscentrene og i Folkets Hus på Vandkunsten/Magstræde trivedes narkosalget.
Ingen politikere turde eller gad at imødegå 68´ernes børneopdragelse og skolegang. ”Den proletariske friskole” opdrog til angreb på og ødelæggelse af samfundet. Store fonde med samme formål, som f.eks. de to brødre Harald Plums fond og Niels Munk Plums Fond drev deres politik uhindret. Da Niels Munk Plums fond under Sovjetunionens store fredspropaganda i 80´erne skiftede navn til Fredsfonden blev den kommunistiske socialdemokrat Ritt Bjerregaard formand.
Ingen politiske partier tog sig af 68´ernes propaganda over for den opvoksende ungdom og deres tilskyndelse til marxistisk eller anarkistisk revolutionær virksomhed.
Schlüters borgerlige regering i 80´erne tog sig ikke af forholdene, og den nuværende borgerlige regering ignorerede også problemerne i begyndelsen, måske fordi løsningen af så gamle nedarvede og fastgroede vildfarelser oversteg deres formåen.
Som man reder, så får man ligge!
Og selv nu hører man i radioen den sædvanlige psykologsnak: man må forsøge at forstå de unge…
