Matador er et herligt værk, der langt overgår ”krøniken”. Nu i lørdags (10/3) førtes vi tilbage til 1943, da jagten på jøder gik ind, og den flittige og omhyggelige bogholder Stein måtte flygte til Sverige. Direktør Skjerns kone, den lidt forkælede Maud, der tidligere ikke har vist nogen større forståelse for, hvad der foregik omkring hende, blev pludselig nødt til at tage affære og fik derved endelig øjnene op for situationen.
Besættelsen dengang og nu.
Der er lighedspunkter, men også modsætninger.
Peter Mygind vågnede op (ligesom Maud), da hans søn Julius blev overfaldet, berøvet sine ting og sparket…
Men jøderne? Igen er det besættelsestropperne, som jagter jøderne, og vi danskere er blevet så påvirket af invasionens årelange propaganda i DR og andre massemedier, at vi ikke reagerer.
Vi skulle skamme os.
