marts 09, 2007

Idiotsikret!

Det tyske ugeblad, ”Der Spigel”, fortæller om præsidenten i den lille vestafrikanske stat Gambia.
Den 41-årige Yahya Jammeh kaldte for nogle uger siden statens spidser, diplomater og fjernsynet sammen og meddelte, at han havde gjort nogle fantastiske opdagelser: han kunne helbrede aids og astma, - aids dog kun om torsdagen og astma kun fredag eller lørdag.

20.000 gambier i den 1,6 million store befolkning er hiv-positive. Nogle af dem har han allerede helbredt, og han agter at tage fat på andre sygdomme også, sådan som Allah har pålagt ham. Til forfærdelse for internationale hjælpeorganisationer og læger håber nu tusindvis af gambiere på at blive helbredt gennem præsidentens terapi. De, der allerede får medicin mod aids skal skynde sig at smide den væk.

Hvidklædt fra top til tå stiller landets ”høvding” sig ved sygelejet, mumler bønner og svinger med koranen. Så smører han den syge ind i en grøn grød, stænker ham med en grå sovs fra en gammel flaske og giver ham en gul væske at drikke. Proceduren gentages siden og al sygelighed forsvinder. Metoden bygger på syv medicinske urter og koransprog, og er efter hvad Jammen forsikrer ”idiotsikre”. De fleste behandlinger udfører han offentligt foran TV-camera, men giver også privataudiens til fremtrædende personer.

Han afviser enhver tale om videnskabelig kontrol. Han kan helbrede aids! Basta.
Ikke bare i Gambien, men mange andre steder i Afrika har folk mere tillid til de traditionelle medicinmänd end til dem, der har studeret medicin.

Præsidentens sidste opdagelse er, at han nu også er blevet synsk og har overmenneskelig evne til at forudse hvilken dag og time et menneske vil dø.

Artiklen i ”Der Spiegel” viser et par fotos af præsidenten, dels som ”helbreder” dels som statsoverhoved ved FN´s generalforsamling i 2005 i New York.

Styres verden med sådanne kundskaber?
”Idiotsikret” sagde han.