Med jubel i Berlin fortsætter EU-politikerne vejen ind i den projekterede diktatoriske enhedsstat.
På TV-nyhederne 25/3 hørte man statsminister Fogh Rasmussen vinkle den tidligere afgørelse om det fallerede EU-grundlovsforslag. Der var to befolkninger, der havde stemt NEJ, hed det.
De EU-borgere, der ikke har fulgt med i sagens gang, kan ved sådan vinkling nemt få den opfattelse, at det KUN var to befolkninger! Fogh ”glemte” at sige, at flere staters regeringer overhovedet ikke spurgte befolkningerne, men - ganske udemokratisk - afgjorde sagen alene! I flere lande lød der ønske om at få lov at stemme, men det blev afvist af angst for et Nej fra befolkningernes side. I Danmark nåede man ikke til afstemning, idet konstititionsforslaget faldt inden vi nåede frem til den lovede afstemning efteråret 2005. Det følte den danske regering sig tilsyneladende lettet over!
Som vi allerede har set masser af exempler på i tidligere afgørelser, bliver EU ved med de samme krav, indtil de får et JA. Derfor skal det afviste konstitutionsforslag op af skuffen igen og nogle ord rettes…
Og det skal gå hurtigt, så oppositionen ikke når at samle sig og debatterne ikke begynder at gløde.
Helst endnu inden året 2007 er slut!
Den gamle Anti-EU organisation, Junibevægelsen, synes på sit årsmøde 25.3.07 at bakke lidt tilbage fra tidligere standpunkter, men påtalte dog tre punkter, og det var netop de tre punkter, som alle modstandere af EU har gjort opmærksom på om og om igen: manglende demokrati og åbenhed, endnu ingen afvikling af landbrugsstøtten og manglende oprydning i økonomisk uhæderlighed.