Kasper Elbjørn skrev i går (28/3) på bloggen Cepos, at EU-kommissionens formand, Jose Barroso i anledning af EU´s 50-årsdag havde indstillet Helmut Kohl til Nobels fredspris for hans indsats for genforeningen af det gennemskårne Tyskland og en sammenslutning af Europas lande til en slags Europas forenede stater.
Elbjørn henviser til teksten i den nedstemte forfatningstraktat: at ”vi” med den Europæiske Union har besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier i ”en stadig tættere sammenslutning”.
Men sandheden er den, at ”vi” (befolkningerne i Europa) aldrig har besluttet noget som helst angående EU på demokratisk vis, d.v.s. efter grundig information og åben debat. Tvært imod har ”man” (magthaverne) fortiet og/eller fordrejet deres politiske spil og løgnagtigt benægtet de tiltag, man har tilladt sig.
Uden befolkningernes sanktion åbnede EU for folkevandringen fra de islamiske lande og lod Europa islamisere for tilsammen med de arabiske og osmanniske lande og de nordafrikanske stater at skabe storstaten Eurabia.
Det turde være yderst tvivlsomt om dette projekt på nogen måde skulle bidrage til en ”fredelig fremtid”. Alt tyder på det modsatte, når vi ser på den fremfærd, som ”fredens religion” har demonstreret i Mellemøsten og andre steder.
Det er naivt at tro, at Europas folkeslag vil finde sig i underkastelse under islam.