Apropos teksten her på bloggen den 15. marts om Arabernes sørøveri i Middelhavet:
I september 1669 ankom pashaen Johan Michael Cigala til Danmark. Han var en fætter til den tyrkiske kejser, men havde omvendt sig fra islam og havde egenhændigt løskøbt over 300 kristne slaver. Han førte titel af ”Den hellige grav vogter”.
Frederik den 3. tog behørigt imod den fornemme gæst. Han blev modtaget uden for København og i kongelig ekvipage med 6 heste for blev han kørt ind til staden og indkvarteret på kongens regning på byens fornemmeste gæstehus ”Store Lækkerbisken” på Amagertorv og der blev sat skildvagter udenfor til hans ære. Nogle dage efter blev han modtaget i audiens hos Frederik den 3. på Rosenborg Slot, hvor garden paraderede ved indgangen til Kongens Have, mens livregimentet dannede spalier ved broen og slottet.
Paschaen holdt en smuk tale på italiensk om sin omvendelse og frelse. Han havde været pasha over hele Jerusalem-området, og den allerhøjeste Gud i himlen havde åbnet hans øjne. Kansler Peder Reetz lykønskede ham på kongens vegne. Frederik blev så betaget af sin fornemme gæst, at han skænkede ham den meget flotte sølvfontæne, han havde arvet fra sin mor, Chr. 4´s dronning Anna Kathrine.
Men generalmajor Ahlefeldt fik mistanke om, at det hele ikke hang rigtigt sammen. Og han havde ret. Paschaen Cigala var en fræk bedrager, der levede højt på ”Store Lækkerbisken” hvor han holdt flotte selskaber for kongens regning.
Frederik lod nåde gå for ret og lod fyren løbe, rimeligvis for ikke selv at fremstå som en godtroende
Nar.
