Kristdemokraterne i Sverige er i et vældigt dilemma. Deres leder, Jörgen Hägglund, blev socialminister ved regeringsskiftet i september, og han har klart og tydeligt erklæret, at han i år vil fremsætte et lovforslag om såkaldt ”abortturisme”. Dvs. at kvinder fra udlandet kan rejse til Sverige for at få foretaget fri abort på et hospital mod egen betaling for indgrebet. Sveriges abortlov er særdeles fri, idet den tillader abort helt op til 18. uge, ja under visse omstændigheder helt op til 22. uge.
Abort er én ting, men FRI abort noget andet. Abort på grund af f.eks. fostrets abnormiteter, moderens helbred eller voldtægt finder de fleste givetvis fuldt ud acceptabelt, men FRI abort som lapperi på kvinders ofte skødesløse ligegyldighed og manglende ansvar eller som prævention er noget ganske andet. Og aldeles unødvendigt, da der i dag findes så mange præventiver at vælge imellem.
At FRI abort strider imod ikke bare kristnes, men givetvis mange andre menneskers etik, turde være en kendsgerning. Tanken, at et vordende barn, hvis hele krop allerede kan ses, bare smides i skraldeposen, er anstødelig og ubehagelig for mange. Tanken bliver ikke bedre af, at fostrene i afbrændingscentralerne bliver til energi, eller at de måske (?) laves til skønhedscreme, sådan som det tidligere bevisligt har fundet sted. Det bidrager givetvis til de traumer, som kvinder ofte lider af efter aborter.
Det svenske Riksförbundet før sexuell Upplysning, RFSU, presser på i Sverige med at få gennemført en svensk lov om fri abort for alle kvinder i verden (abortturisme) imod, at disse selv betaler for indgrebet. ”Det er uacceptabelt, at udenlandske kvinders ret til abort i Sverige” ikke snart vedtages ved lov, mener RFSU og bakkes op af de venstrevredne partier og massemedier. Sådan lov var på tale under Sveriges forrige socialdemokratiske regering.
Sverige har Europas mest generøse abortlov. Vil man åbne den for alverdens kvinder, så er det et indgreb i andre staters interne anliggender. Det vil muligvis indebære enorme pengeindtægter for Sverige i hospitalsbranchen.
Hvad er det for en ”ret” de udenlandske kvinder har til at få udført abort i Sverige ifølge RFSU ? Hvis der virkelig kommer en sådan ”ret”, så betyder den jo, at de kvinder, der har det mest behov, nemlig de fattige kvinder i U-landene ikke vil have ringeste muligheder for selv at betale! Kvinder i mange overbefolkene U-lande, f.eks. de islamiske har end ikke ret til at afslå samleje med deres mænd. Et afslag betyder alvorlig straf for ulydighed, jf. koranens ord.
Sveriges naboland mod syd, Polen, er som bekendt et katolsk land og måske tilmed mere katolsk end Italien (?). Polen er oprørt over Sveriges tanke om FRI abort for udenlandske kvinder. De finder, at det er et indgreb i Polens indre anliggender, hvad det jo også er, ligegyldigt om man er for eller imod FRI abort. Det er jo et indgreb imod det polske folks livssyn!
Kristdemokraternes vælgere er oprørte over deres socialminister, og der har været utallige læserbreve, som imødegår partilederen og taler om at udmelde sig af partiet.