Aftenposten i Norge bragte sidste efterår et interview med to pakistanere. De omtalte sig selv som nordmænd. De er født i Norge af pakistanske forældre, har norsk uddannelse, snakker norsk og er norske statsborgere. Men det indebærer ikke, at de er nordmænd.
Det skrev en nordmand i ”Verdens Gang”
Nordmænd er sammen med svenskere og danskere et nordeuropæisk folkeslag, men de to pakistanere er født af pakistanske forældre og dermed af pakistansk oprindelse og hører til et helt andet folkeslag. Jeg tror ikke, at nogen i Pakistan ville omtale mig eller andre nordmænd som pakistanere, hvis vi skulle bosætte os i Pakistan og få statsborgerskab dér.
Man bevarer sin nationalitet hele livet, selvom man bosætter sig i et andet land og får statsborgerskab dér. Jeg tror ikke, at nogen nordmand - undtagen for sjov, ville kalde sig for kineser, hvis han bosatte sig i Kina og får statsborgerskab. Jeg tror ikke, at nogen vil kalde sig masai, zulu, hottentot, buskmand eller indianer, hvis man skulle slå sig ned i deres hjemland og få statsborgerskab i deres respektive fædreland.
Det fremgik af interviewet med de to pakistanere, at også deres koner var af samme nationalitet som de selv. Det indebærer, at ikke bare de, men også deres børn vil tilhøre en minoritet i Norge. Først deres efterkommere vil blive nordmænd, hvis de gifter sig med nordmænd eller norske kvinder.
Den bedste definition på nordmand, som jeg har set, er, at man er nordmand, hvis tre af fire bedsteforældre er nordmænd/norske kvinder.
Højesteretsadvokat Erik Gjems-Onstad.
