Det norske FOMI (Forum mot islamisering) nr. 1 for 2007 refererer en artikel af journalisten Helene Mo om en nyindført statsborgerceremoni på Oslo Rådhus:
- En sådan fin ceremoni gør, at jeg føler, at Norge ser på mig som norsk”, siger Khalil Mazloum fra Syrien. Han har boet syv år i Norge og sidder nu dér med sin familie og svigerfamilie.
”Ja, vi elsker”, toner igennem Oslo Rådhus og sætter punktum for den første statsborger- i ceremoni i Norge. Fra 2007 skal sådanne ceremonier holdes i hele Norge
163 personer, som er blevet norske statsborger siden 1. august 2006, aflagde søndag 17.12.06 et troskabsløfte til den norske stat, og blev højtideligt budt velkommen: ”Tak for, at I har valgt Norge som jeres nye hjem”, sagde arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hansen.
I forbindelse med selve aflæggelsen af løftet var der kulturindslag og taler. Bjarne Håkon Hansen pointerede, at det at bytte statsborgerskab ikke var ensbetydende med, at man skal holde op med at være den, man er. ”At blive norsk statsborger indebærer både nye rettigheder og pligter, men hvad man ellers måtte lægge i det, er op til hver enkelt.
Ministeren håber ligesom Mazloum, at sådan en ceremoni vil gøre det lettere at anse de nye statsborgere som norske. Jeg håber, at vi alle bliver mere bevidste om, at Norge er - og bliver - et multikulturelt land. En højtidelig ceremoni vil måske have den virkning.
Mazloum-familien mener, at det i al fald nul bliver lettere at rejse, når de får norske pas og papirer.
FOMIs kommentar til ovenstående:
Alle bevarer deres nationalitet hele livet. Det gælder også, om man skifter statsborgerskab. Indvandrere i Norge kan leve et fuldt ud værdigt liv uden at blive norske statsborgere. Med den indvandring, vi har haft de senere å, bør man sætte et total stop for uddeling af nye statsborgerskaber. Norsk indvandringspolitik bør kun tage imod ægte politiske flygtninge. Al anden hjælp bør ydes på eget kontinent så nær hjemlandet som muligt.
Nej, en dansker bliver jo heller ikke pakistaner, fordi han bosætter sig i Pakistan og måske opnår statsborgerskab.
I øvrigt: ceremoni eller ej. I islam gælder et løfte, der er afgivet til vantro, d.v.s. til ikke-muslimer, til Wandsbeck. Mange af os har set det i den autentiske filmatisering af Betty Mahmoodys bog ”Ikke uden min datter” (”Not without my daughter”), hvor hendes ægtemand sværger højt og helligt ved koranen, at han, hans amerikanske kone og deres lille datter bare skal på kort besøg i hans hjemland og derpå vil vende tilbage til USA.
