Åbent brev til Danmarks Undervisningsminister den 28. februar 2007.
<vbeha@folketinget.dk>
Kære Bertel Haarder.
Man har i tredive år talt om, at skolebøgerne i EU (tidl. EF) skulle censureres af hensyn til muhammedanerne. Dette krav fremførtes fra arabisk side under forhandlingerne i Damascus i 70´erne mellem araberne og EF, for at sikre stabile olieleverancer til Fællesmarkedets industrier. Disse forhandlinger foregik ret hemmelighedsfuldr, eftersom de ikke blev omtalt i massemedierne, og de europæiske politikere, herunder de danske, ønskede tydeligt nok ikke at indvie befolkningen i, hvad man havde gang i. Uden at spørge eller konferere med undersåtterne skrev EU-politikerne under på traktaten ”Den europæiske-arabiske Dialog” i 1978 og overlod dermed for al fremtid EU´s
Vasalstater og deres indbyggere til islam: EU forpligtede sig til at fremme islamisk kultur i Europa og i den forbindelse at censurere alle skolebøger. De ansvarlige har ingen undskyldning for denne
landsforræderiske adfærd.
Islams krav om censur af skolebøgerne blev med tiden tydeligere i takt med invandringen og politikernes evindelige eftergivenhed.
Alle ved, at det man opdrager børn til, det hænger de ved. Derfor spiller børneopdragelsen og skolelærdommen en uhørt stor rolle. Det var da også noget af det første man ordnede efter den russiske revolution. Og i alle diktaturstater er det herskerne magtpåliggende, at børnene opdrages i den rette ideologi.
Også i demokratierne påvirker man børnene, om end måske knapt så iøjnefaldende. I Norden gjaldt det tidligere Gud, konge og fædreland. Men det kom i miskredit, da 68´erne kom ind på scenen som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer etc. med Karl Marx’s ”Kapitalen” i baglommen
Piben fik en anden lyd fra vuggestue til universitet. Du så selv skolebøgerne dengang og de propagandablade, man uddelte til eleverne, ”Klub 1000” og ”En for alle” hed de vist.
Araberne har ikke på noget tidspunkt glemt, hvad de fik EU til i 1978 for at sikre sig olie. De gik i begyndelsen langsomt til værks. Imens voksede deres befolkninger yderligere, vordende besættere og soldater og den islamiske propaganda fik fodfæste i Europas naive sjæle. I Koranskolerne kunne man frit påvirke børnene og dér viste censuren sig først som sorte streger eller klatter hen over sætninger og sider i danskbøgerne og andre bøger.
Invasionen voksede, islams magt tog til. Vore politikere gav stadig efter. For hvert skridt de veg tilbage, gik de andre frem. Myndighederne gav dem våben i hænde imod deres egen befolkning! Dels ved trusler gennem straffelovgivning rettet mod urbefolkningen, dels ved økonomisk og politisk at støtte op om islams tiltag, som nu f.eks. propagandaforestillinge ”Images of The Middleeast” 2006. Både udenrigsministeren og udviklingsministeren hyldede foretagendet, som ikke mindst Saudiarabien stod bag, mens man ignorerede, at der ikke var plads til Israel, skønt det dog var en del af Mellemøsten.
Propagandaforestillingen lagde i sine papirer ikke skjul på, at det egentlig mål med arrangementet var at belære, påvirke og inddrage - først og fremmest - skoleelever og unge mennesker i den islamiske tro og tænkning, men også journalister. Frafalder man senere denne lærdom risikere man at få halsen skåret over, men det talte de ikke om.
Alt dette ved Du naturligvis, Bertel Haarder. Det samme foregår jo i samtlige EU-vasalstater, for at opfylde det, EU-politikerne lovede araberne i 1978, og som man i Vesten stadig søger at fortie.
I Sverige kræver man, at skolebøger med ”krænkende” facts skal smides ud. Det gælder ikke bare svenskbøger, men også lærebøger i historie, samfundskundskab, biologi etc. og i England har det
Det muslimske Råd den 21.2.2007 i et skrift på 72 sider gjort det klart, hvad man forlanger af staten og skolerne angående muslimske elever.
Jeg så, at Du i januar påtalte, at nogle skolebøger var politiserende. Det er klart, at det så at sige er umuligt for en skolebogsforfatter at skrive fuldkomment neutralt og objektivt, selvom man bør stræbe efter det. Og jeg læste, at formanden for gymnasieskolernes rektorforening. Peter Kuhlman, fandt det i orden, at eleverne præsenteredes for politisk propaganda og fordrejede fakta i lærebøgerne. Det kan det naturligvis være, ganske afhængigt af hvordan lærerne bruger materialet.
Men hverdagens snigende islamisering gennem vel tilrettelagte lærebøger er efter min mening langt mere problematisk. Derfor tillader jeg mig at spørge Dig, Bertel Haarder, hvad har Du som undervisningsminister gjort, og hvad vil Du fremover gøre for at sætte en stopper for islamisk indoktrinering af Danmarks skoleelever?
Med venlig hilsen
(Afsenderens navn er redaktionen bekendt)
