Jeg ser på Annalyttigers blog 15/2, at den tidl. konservative MF Viggo Fischer ikke er så glad for at blive anset for naivist. Den bedømmelse deler han nu med mange andre konservative, der ikke sætter sig tilstrækkeligt ind i tingene.
Jeg kom til at tænke på en generalforsamling i FN-forbundet for over 25 år siden, den 4.-5. oktober 1980. FN-forbundet var ikke et FN-foretagende, men en af de mange venstreorienterede organisationer, som arbejdede for fred og sikkerhed.
KU ønskede at indføre forholdstalsvalg i forbundet, men det afviste forbundets styrelse, der bl.a. talte folk som Arne Stinus, Bent Østergaard og Jørn Boye Nielsen.
KU og meningsfæller mødte talrigt op, og landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. extra udover årskontingentet.
Kandidatlister til bestyrelsen skulle foreligge fuldt færdige lørdag aften. Selve valget skulle foregå søndag kl. 10.30.
Men da klokken blev 10.30 havde dirigenten ”glemt” denne beslutning og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet og udtrætte ”fjenden” (de borgerlige). Da dirigentens forglemmelse blev påtalt, forklarede han, at nogle kandidater havde trukket sig, men - fortsatte han - ”så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til afstemning”.
Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.
Forhalingspolitikken var for tyk! Og KU-gruppens leder, Viggo Fischer, sagde stadig ingenting.
En måtte be´ ham tage affære. Han krævede da et eksakt klokkeslæt for afstemningen. Ellers kunde jo ”så snart” betyde hen under aften, når folk skulle hjem….
Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i til forhallen, hvor kassereren tog imod indmeldelser og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!
De er gode socialdemokrater, forsikrede Lasse Bustz! Men i salen hed det, at de var tilkaldt gennem socialdemokratiet, LO og SID og at FN-Forbundet betalte deres kontingent.
Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, fandt det nu helt i orden, at man ”indmeldte” sig - under mødet! - ja, endog under afstemningen!
Således fik FN-Forbundet den ledelse, som de ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den ”tværpolitisk”, om end ”tværsocialistisk” vel var nærmere sandheden.
Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man overlod til bestyrelsen at afgøre problemet på dagsordenen: nemlig hvad FN-Forbundet egentlig stod for.
Unge Viggo Fischer var naiv og åbenbart ukendt med marxistisk strategi.
