Det bør alle forældre til hver en tid sætte sig ind i. Man skal ikke lade sig nøje med, at skolelærerne og/eller forældrenævn o.l. siger god for undervisningsmateriale. De kan være engageret i politik, i en religion eller i et livssyn, som du ikke ønsker dine børn indoktrineret i, eller de kan være godtroende og ikke forstå sig på at læse mellem linjerne.
68`erne var selv indoktrinerede med marxisme og indoktrinerer gerne videre. Forældrene troede på skolen og satte sig ikke nærmere ind i Lillepeters undervisningsmateriale. Noget af det kom heller aldrig med hjem i tornystret og meget var løse kopierede sider eller film og teater på skolen,,,
De fleste forældre i 70´erne var totalt uvidende om, hvad der foregik og hvilke bøger børnene skulle læse. De vidste ikke, at de snuskede ord, som Lillepeter brugte, mange gange stod i lærebøgerne. De vidste ikke, at der var lærere, der lod børnene købe pornografiske blade til studier i ”dansk” eller at Ritt Bjerregaard direkte havde godtaget sådan undervisning. Og de vidste helle ikke, at megen børnelitteratur og børneteatre var politisk og anbefalet gennem radioens børnetimer… eller at bibliotekerne udlånte bøger om, hvordan man brugte narkotika…etc. etc.
Bøgerne var som oftest udgivet af venstreorienterede aktivistforlag - fra Borgens Forlag til Demos, Røde Hane, Tiderne skifter, Spar 2, Modtryk etc. etc. - ja, til og med Munksgaard var med på noderne.
En gæv arbejder lavede en udstilling, "L.I.B.E.R.", med masser af disse tvivlsomme børne- og skolebøger for at vise forældrene dem, men sagen blev bevidst fortiet i de p.-k. massemedierne, og forældrene gad ikke sætte sig ind i problemerne eller ville ikke læse snusket og gjorde som strudsene. Og folkekirken, som man skulle have forventet havde nogen etisk sans for, hvad man kunde byde børn, var tilsyneladende ligeglade.
ALTSÅ: forældre i dag, gør ikke som jeres forældre eller bedsteforældre gjorde. Hold øje med, hvad man lærer jeres børn. Undersøg det selv!
Allerede i 1978 aftalte EU med de arabiske lande, at de europæiske skolebøger skulde censureres, så de ikke krænkede islam. Det samme fremgik af den festival avis, som blev udgivet i forbindelse med den islamiske propaganda ”Images of the Middleeast” i 2006.
Og man er langt fremme med projektet.
Vort udenrigsministerium (under den svage konservative leder Per Stig Møller) aftalte på dhimmi-manér gennem sin underafdeling, CKU (Center for Kultur og Udvikling) en samarbejdsaftale med det islamiske ISESCO (= ISlamic Education, Scientific and Cultural Organization (27. maj 2005).