februar 08, 2007

Evig jammer

er en gennemprøvet islamisk taktik. De bliver ikke modtaget med åbne arme, de føler sig krænkede og diskriminerende og Gud ved hvad.

Og minsandten om ikke en skuespillerinde Fadime Turan nu falder over Det Kgl. Teater og dens ualmindelig generøse tilbud til flygtninge. Skønt Teatret mig bekendt kun hænger sammen økonomisk, fordi skatteborgerne betaler en væsentlig del af driften, så tilbyder teatret en rabatordning til ægte og uægte flygtninge: de kan få syv forestillinger á 40.- kr. Jamen hvor flot!

Der er mange danskere, der drømmer om sådanne tilbud og ville være himmel henrykte for at få sådan en appelsin i turbanen.

De indbudte teatergæster bliver før forestillingen vist rundt. En guide fortæller om teatret og traditionerne omkring det at gå i teatret. Fadime opfatter omvisningen som en hån, som en ”talen ned” til dem, som om de ikke kender til teatre og ikke ved noget om kultur i det hele taget.

Selvfølgelig indebærer rundvisningen ikke nogen som helst ”talen ned til” eller ringeagt. Hvordan kan Fadime få sådanne skøre idéer? Som aut. turistguide i mange årtier i København véd jeg nok, hvor attraktivt det altid har været for både danskere og turister at blive vist rundt bag kulisserne på Nationalscenen og høre om teatrets historie og de mange dygtige skuespillere, der har optrådt dér. Emnet er så vidtfavnende, at man - ligegyldigt hvor dygtig og studeret man måtte være, altid kan lære noget mere.

Fadime jamrer over, at ”nydanskerne” åbenbart ”kategoriseres” som mennesker, der ikke går i teatret og ikke ved noget om kultur i det hele taget. Det er selvfølgelig forkert at tro sådan noget (men menneskenes børn tror jo så meget forskelligt, som der ikke er hold i). Det er jo ikke mærkeligt at folk kan få sådan opfattelse, når så og så mange millioner er analfabeter i de islamiske lande, og FN´s egne rapporter, skrevet af arabere, fortæller om mangel på undervisning og forskning, som gør at de islamiske lande er stagneret i udvikling.

Det er muligt at de rige olielande har kulturgoder i luxusklasse, men i demokratiske samfund betyder kulturen nok så meget, at vi gennemgående alle kan læse og skrive - og gør det. Vi skal ikke længere end til Sydeuropa for at se, hvor dårligere udrustet det brede folk er f.eks. med hensyn til kulturgoder som offentlige biblioteker, telefoner, datorer etc.

Jeg kan ikke tro, at danskerne på nogen måde føler sig forpligtet til at invitere dig og dine i teatret,
og en generøs vært vil ikke se surmuleri, så find dit tøj i garderoben og lad være med at plage dine værtsfolk mere.
Med venlig hilsen
Gertrud