Jyllands-Posten
Dagens avisleder 10.01.14 kl. 03:00
Sidste udkald?
Politiet stak af som små hunde. De sked i bukserne. Vi er klar til krig. Politiet har intet at gøre i vores kvarter. Vi er mafiaen her. Det er vores område. Vi skal vise dem, at det er os, der styrer.
Med sådanne udtryk stod en hætteklædt ung mand forleden frem og berettede om ballade i et ghettoomtåde i Køge i forbindelse med årsskiftet. I denne uge meddeltes det, at et værested for psykisk syge i dette belastede kvarter har måttet flyttes på grund af overfald, trusler, vold og brandstiftelse.
Det samme billede tegner sig overalt i landet. Regeringen har udpeget 34 såkaldt udsatte områder, hvor balladen, volden og utrygheden især florerer. Den hætteklædte bølle, som optrådte på TV 2 Øst med fuldt navn og vulgært gebrokkent sprog, lader sig tydeligt karakterisere som værende af mellemøstlig herkomst, men det er ellers en oplysning, som medierne og især politi, sociale myndigheder og boligforeninger er påfaldende tilbageholdende med at videregive. Det hedder ”utilpassede unge”, eventuelt ”utilpassede unge af anden etnisk herkomst”, eller som det er blevet moderne at sige i Aarhus: ”Unge fra det vestlige Aarhus”.
Måske er netop denne berøringsangst, denne pinlige anvendelse af newspeak og tamme eufemismer en af de virkelige grunde til, at uvæsnet har fået lov til at brede sig. Man har ikke villet og vil tilsyneladende stadig kun yderst modstræbende gøre rede for den brutale kendsgerning, at det alt overvejende drejer sig om første-, anden- og tredjegenerations indvandrere fra Mellemøsten, og at disse indvandrere medfører envoldskultur og et voldspotentiale, som ikke meningsfyldt kan bekæmpes med tilbud om ungdomsklubber og fritidstilbud.
Man har ikke villet forholde sig til den brutale kendsgerning, at de unge bøllers hærgen har rod i en muslimsk kultur, hvor drenge får lov til at husere og opføre sig som små konger i familien såvel som ude i nattelivet, mens man så udmærket kan holde skik på døtrene.
Men sådan er kendsgerningerne, og det giver sig for tiden udslag i, at de piger, som kan slippe ud af voldskulturens og undertrykkelsens jerngreb, uddanner og integrerer sig i det danske samfund, mens brødrene lader deres frustrationer over, at det omgivende samfund ikke umiddelbart anerkender deres kongestatus, komme til udtryk i vold, hærværk og generelt terrorregime.
Politi, sociale myndigheder og boligforeninger pludrer videre med den sædvanlige kliché om, at det blot drejer sig om hårde kerner på en 15-20 personer for hver ghetto, og medierne - herunder denne avis - spørger troskyldigt, hvorfor pokker man så ikke henter disse få voldspsykopater og stiller dem til ansvar for deres handlinger, så andre kan leve i fred?
Svaret er selvfølgelig, at problemet stikker meget dybere. Problemet rækker langt ind i de store, vidtforgrenede familienetværk i indvandrermiljøerne, hvor man udmærket ved, hvem der skaber problemer, men hvor man viger tilbage fra at involvere og assistere danske myndigheder.
Det må efterhånden være åbenlyst for alle, at dette bølleregime ikke skal imødegås med blødsødenhed, forståelse og tilbud om ungdoms- og fritidsklubber. Det skal imødegås med nultolerance og kontant afregning.
I Korsør kunne politiet for eksempel indledningsvis hente den bølle, der på tv frimodigt gjorde rede for sit værdisæt og høre lidt om, hvad han mener med, at han repræsenterer ”mafiaen her”, og hvordan han lader det komme til udtryk i praksis.
