”Montenegro er ukendt for de fleste, men det laves der måske om på” skrev et rejsebureau i en annonce fornylig.
”Ukendt for de fleste” ! Ja, og det til trods for, at en dansker blandt de helt store og verdenskendte fik en usædvanlig tilknytning til Montenegro...Der raser for tiden en skrækkelig borgerkrig i Syrien. Muslimer strømmer til for at dræbe så mange kristne som muligt. Kristendommen har fra sin begyndelse haft stærke rødder i Armenien og Syrien, og syriske munke fra nestorianersekten vandrede tidligt ud i verden som missionærer. Nogle tog vejen østpå ad de urgamle stier og karavaneveje, og de nåede til verdens ende, til Kinas nordvestlige provins Chensi med byen Sianfu. Dèr rejste de en stor sten år 781 med indskrift om, at de var kommet dertil i 635.
Tiden gik. Stenens indskrift blev en tåget myte. Indtil en videbgærlige dansker, Frits Vilhelm Holm, tidligere journalist og krigskorrespondent i det fjerne Østen, på British Museum i London fandt tilstrækkelig omtale af stenen til at han kunde få støtte til en expedition til Kina i 1907, en enorm præstation som satte hans navn på verdenskortet.
Det lykkedes ham ganske vist ikke at få den kinesiske guvernør til at sælge ham stenen, men han fik lov at lave en nøje kopi af indskriftens 2000 syriske og kinesiske tegn, et kolossalt arbejde. I 1908 begyndte den lange vanskelige hjemtransport af den to tons tunge stenkopi.
Dette historiske klenodie blev anbragt i Metropolitan Museet i New York, og dèr stod det indtil en rig dame købte blokken 1917 som en gave til pave Benedikt den 15. Frits Vilhelm Holm havde imidlertid sørget for, at den videnskabelige verden fik del i expeditionens resultat i form af i alt 16 gipsafstøbninger, hvoraf den første – på vor sprogforsker Vilhelm Thomsens ønske – gik til Det Kongelige Bibliothek i København, hvor man stadig kan beundre den,
Frits
Vilhelm Holm var sønnesøn af ”den krøllede Frits”, som Poul
Martin Møller skrev om i ”En dansk Students Eventyr”, som vi
lærte dengang, der var rigtige skoler til. Han havde ikke bare arvet
navnet fra farfar, men også den balstyrige eventyrlyst, og uden den
havde nestorianerstenen, ”den himmelske tilbedelsessten” nok
fortsat været en myte.Frits V. Holm blev kun 49 år. Man kan læse om hans intense liv i Biografisk Lexikon, men måske nok så spændende og fornøjeligt i et gammelt nummer af Villabyerne (30.8.1967), hvor Max Iversen skriver, hvordan ”Holms Søn fra Charlottenlund blev prins og kongelig højhed”. Det blev han ved sit venskab med kong Nikita af Montenegro og sin støtte til hans lille kongedømme som Nikitas minister under den første verdenskrig. Montenegro blev opslugt af Serbien i 1918, men da Nikita ikke havde abdiceret eller frasagt sig sine rettigheder, inden han døde i 1921, blev de æresbevisninger og titler, der var regnet ned over danskeren, accepteret af de andre stater.
