"Ingen racisme i vore gader"

Ordene "racisme" og "racist" har tabt sin oprindelige betydning, som kommer af ordet "race". Race angiver en gruppe mennesker eller dyr, som har bestemte kendetegn. "Racist" har ikke et klap at gøre med religion og partipolitik o.l.  Racisme betyder i virkeligheden en kritikløs opfattelse af sin egen race som værende dygtigere og bedre end alle andre racer, noget som er ret usædvanligt blandt Nordens folk. En "racist" er en person, som har en sådan opfattelse. Men i dag bruger gadens pøbel ordet som almindeligt skældsord vendt mod enhver, man ikke kan lide.  Ligesom "idiot", "røvhul" og andre smukke ord.

Det er vigtigt - ikke mindst for politikere og andet godtfolk - at de forstår, at ord ikke altid er entydige, men kan tolkes forskelligt i forskellige sammenhæng eller blandt forskellige mennesker. Det nedslidte ord "racist" er netop et sådant ord, som er velegnet til manipulation med medborgere.

Inden man slutter sig til en demonstration om et moralsk eller politisk spørgsmål, bør man undersøge, hvad arrangørerne er ude på og vil opnå med demonstrationen. Det er ikke
usædvanligt at bundnaive mennesker tages til indtægt for noget, som de i virkeligheden er imod. Som yngre blev jeg meget glad for at høre om demonstrationer imod krig. Jeg gik med i en stor demonstrationsmarch i 1960 (?). Jeg anede ikke, at den var ordnet og styret af en sovjetvenlig organisation. Der var mange (røde) fredsdemonstrationer op gennem 1980'erne med mange naive, godtroende medløbere.

Nu gjaldt det så at gå imod den hovedløse politiske hadefulde og dødbringende vold i svensk politik ved demonstration den 22/12 i Stockholms forstad Kärrtorp.
Mange politikere tilsluttede sig arrangementet trods tilknytning til det venstrevredne voldelige AFA, og spørgsmålet er nu: accepterer svenske borgerlige politikere den verbale og kropslige vold i svensk politik eller er de "brugbare idioter"?
Ligegyldigt hvad de svarer har de vist, at de ikke egner sig til at styre land og rige. Vold hører ikke hjemme i et demokrati.