.jpg)
Frederiksbergs byvåben, de tre jagtfalke, er et minde om den virksomhed, der foregik på den kongelige falkonèrgård. Her opdrættedes falke til jagt, en idræt for fyrster og adelsmænd, som den dag i dag dyrkes i Saudiarabien. Her i Norden gjaldt det jagt på harer og forskellige fugle, fortrinsvis hejre, som kunde give anledning til spændende og blodig kamp.
Frederik den Tredjes dronning, Sofie Amalie, (den skrappe svigerinde til Eleonora Kristine) var en meget dygtig rytterske og yndede falkejagt, en interesse som hendes søn Chr. 5 videreførte.. Falkonèrgården nævnes 1670.. De unge falkonerene hentede selv falkeungerne fra Island. mens indsamlingen i Norge var bortforpagtet. De hvide falke fra Island ansås for de smukkeste, de grå gjerfalske fra Norge de hurtigste.
Under Chr.6 pietistiske regering på 1700-tallet var falkejagt een af de få fornøjelser som kongehuset tillod sig, og sidste halvdel af århundredet blev jagtens blomstringstid. En falkonèr skriver hjem om sin transport af falke fra Island: 1771: han havde 84 falke med og 6 levende stude til foder. Af denne leverance kom kun tre fugle til Falkonergården på Frederiksberg. Andre foræredes som kongelige gaver til forskellige fyrster i Europa.
Falkeopdrættet foregik ved at sulte falkene mest muligt og holde dem vågne og passe på, at de ikke af udmattelse faldt ned fra deres pinde. De skulde lærre at adlyde falkoneren og spise af hans hånd. Føden var æggende, råt kød og æg. Under jagten havde den ridende falkoner falken på sin ventrre hånds lange læderhandske med snor om fjerde finger. Fuglen havde hætte over øjnene, indtil vildet dukkede op, og herskbaet kunde tage del i jagten under falkonerens ledelse.
Fuglenes hætter var små fine broderede hætter, som man fik fra Holland.
I slutningen af 17oo-tallet gik falkejagt hurtigt af mode. Den tysk-romerske kejser nedlagde sit falkoneri, og i Frankrig slagtede man hinanden under guillioutinen. I Danmark brændte kongeslottet Christiansborg i 1794 og året efter byen København. Så fulgte Napoleonskrigene, som for Danmark-Norges vedkommende endte med statsbankerotten 1813. Da var falkoneriet blevet nedlagt, - i 1810, da der kun var een falk tilbage!
Den sidste Falkonermester, Peder Krog, var da 68 år. Han havde taget mange rejser ned over kontinentet med falke, tilmed til Marokko. Men under Napoleonskrigen blev han opbragt af englænderne som tog hans papirer fra ham, og den danske gesandt i London, Wedel-Jarlsberg, troede ham ikke, men anså ham for en af "den slags skurke", der var så mange af. Han kunde ikke tro, at kongen af Danmark endnu havde falkoneri og nægtede at hjælpe Peder Krog.
