januar 16, 2014

Jean Monnet-programmet

For et par dage siden (13/1) repeterede Spydpigen lidt om Jean Monnet og hans EU.
Her kommer mere:

Men det var ikke nok med fællesskab baseret på erhvervs- og indvandringspolitik
Europa skulle også have en fælles sjæl, mente formand for EU-kommissionen, Jacques Delors. I hver af Europas stater findes der en fællesnævner for folket: først og fremmest fælles historie og fælles kultur og i reglen også fælles sprog og religion.
Delors´s embedsmænd gik i gang med at finde en fælles åndelig dimension for hele enhedsstaten EU. Ensartet børneopdragelse og -skoling giver fælles fodslag. Da EU-kommissionen ikke direkte kunne praktisere dette, satsede den på universiteterne og lancerede i 1990 et program opkaldt efter Jean Monnet, som skulle ”fremme undervisningen i europæisk integration”.

EU-kommissionen skulde udvælge EU-positive akademikere, som var villige til at undervise på EU´s præmisser. Der blev oprettet mange hundreder Jean Monnet professorater ved Europas universiteter og man har financieret over halvandet tusinde ”undervisnings- og forskningsprojekter inden for europæisk integration”. EU-landene betaler således til en bevidst indoktrinering af deres studerende ungdom.
Jean Monnet-professorerne - også kaldet ”EURO-professorerne” - lønnes helt eller delvist af EUDeres opgave er at agitere for EU-storstaten i Jean Monnets ånd igennem undervisning, foredrag og artikler. For at få et sådant professorat, skal man nemlig ”fuldt ud stå inde for og fuldstændigt hellige sig europeisk integration”.
En ensidig propaganda betalt af skatteborgerne!

Altså sanktionerer EURO-professorerne på forhånd en fælles EU-forfatning ligesom de godtog den politiske overvågningscentral i Wien (EUMC) og dens censur-netværk.
Den 9.2.99 stillede MF Christian H. Hansen (DF) følgende spørgsmål til forskningsminister Jan Trøjborg
»Vil ministeren bekræfte eller afkræfte oplysninger om, at forskere, som ønsker at blive udnævnt til Jean Monnet-professorer, inden ansættelsen skal indordne sig kravene fra »Action Jean Monnet«, hvori det hedder: »Oprettelsen af en Jean Monnet-lærestol er et symbolsk udtryk for en fuldtidsstilling til en underviser, der fuldt ud står inde for og fuldstændig helliger sig europæisk integration«, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvorledes ministeren stiller sig til denne form for politisk styring inden for den højere forskning?«
Ministerens ”svar” 24.2.99 bekræftede formålet med Jean Monnet-lærestolene.
Timetallet ligger mellem 180 og 250 timer og de højere læreanstalter forpligter sig til ”at opretholde "Jean Monnet lærestolene" i mindst 4 år efter ophøret af samfinansieringen fra Europa-Kommissionens side; dvs. i alt 7 år”.
”Der kan ydes indtil 20.000 ECU pr. år for en maksimumsperiode på tre år, dvs. 60.000 ECU i alt”.
Trøjborg så ingen problem i EU-støtte til undervisning i europæisk integration. Han havde ikke fået oplysning om, at disse lærere ”fuldt ud skal stå inde for og fuldstændig hellige sig europæisk integration.”
De ønskede selv at undervise ”i emner inden for europæisk integration”, og der stod ikke noget ”i tilskudsordningen om, at den pågældende lærers forskning herigennem styres politisk”, så han ville hilse ”redelig videnskabelig forskning” angående europæisk integration velkommen.

Udenomssnak!
Hvis Tyskland under besættelsen - via samarbejdsvenlige danskere - havde oprettet lærestole ved universitetet i København for tyske Dmark og under navn af Göbbels-professorater med krav om, at de pågældende lærere ”fuldt ud skulle stå inde for og fuldstændig hellige sig emner inden for integration i ”Das dritte Reich”, så havde man nok uden vanskelighed kunnet få øje på den politiske styring.


Oprindelig artikel  25. juli 2006