Begge 1900-tallets store totalitære
statssystemer, Nazityskland og Sovjetunionen har afsat mange aftryk i
litteraturen. Uden tvivl har George Orwells "1984" og
Aldous Huxleys "Du fagre nye verden" haft størst
indflydelse.
Orwell skildrer en terrorstat, sådan
som den fremstod i "Det tredje Rige" og Sovjet og stadig
findes i Nordkorea. Men man kan ikke holde folk fast i terror hvor
længe som helst, hvilket historien også har vist.
Huxley skildrer et diktatur, der ikke er baseret på terror, men på at folk med velfærd, propaganda og underholdning holdes ligeglade. Sådanne systemer holder længe. I praksis lever Sverige og større dele af Vesten allerede i et sådant system.
Den
amerikanske forfatter Chris Hedges peger i sin bog "Illusionernes
Rige" på, at
dannelse
hører
op og
spektaklerne sejrer.
Den
trykte presse kommer
i
mindre oplag og ætermedia
tager
til i indflydelse
med mindre facts og information og mer ”spektakel” =
underholdning og oplevelser.
Dagens skoledebat ser bort fra den
herskende samfundskultur. Denne præges netop af billed- og lydgivne
oplevelser. Uden træning i læsning og eftertanke søger de unge
stadigt nye indtryk og sensationer.
I Heinrich Bölls lille bog "Doktor Murkes samlede tysthed" indspiller en akademiker pauser fra den tyske radio, som han siden spiller op for sig selv og nyder i ensomhed.
Men i svenske ætermedia er der ikke
nogen tysthed længere. Der råder et uafbrudt pladder døgnet rundt.
Og dagspressen har stadig færre og kortere texter og stadig flere og
større billede.
Du fagre nye verden er allerede her.
Læserbrev fra Tege Tornvall i
Dalar-tidningen DT
….....................................................................................................................................
Spydpigens kommentar til ovenstående:
Fagre nye Verden ”skildrer et diktatur, der ikke er baseret på terror, men på at folk med velfærd, propaganda og underholdning holdes ligeglade. Sådanne systemer holder længe. I praksis lever Sverige og større dele af Vesten allerede i et sådant system.”
Ja, Gud bedre det. Systemet er ikke nyt. Vi kender det fra Rom. ”Brød og Skuespil” til folket, så de - mætte og tilfredse - holdt sig i ro og ikke blandede sig i politik og pønsede på oprør mod diktatorerne. En sutteklud til den brede befolkning.
EU har tiltusket sig magt - fra og over - os, de naive, uvidende, ligeglade befolkninger, som snart skal til valgurnerne for at stemme om noget, vi kun ved lidet eller intet om
