Thulesen Dahls Ugebrev
- mandag den 30. december 2013
Så er vi nået frem til årets næstsidste dag. I morgen sidder vi alle sammen bænket klar til at lytte til Hendes Majestæt Dronningens nytårstale og nogle timer senere springer champagnepropperne og vi byder det nye år velkommen.
Derefter venter et nyt år, der vanen tro begynder med statsministerens nytårstale. Der er mange emner, der bør berøres. Eksempelvis glemte statsministeren jo fuldstændig de ældre i åbningstalen i oktober. Selvom det jo passede fint med regeringens finanslovsforslag tilbage i august, der ikke havde sat ekstra midler af til de ældre, var det jo noget skidt. Nu har presset fra andre sikret, at der rent faktisk kommer lidt flere penge til de ældre næste år – det giver jo så statsministeren en mulighed for at nævne de ældre – også selvom fortjenesten for de ekstra penge på ingen måde er statsministerens…..
Det er også givet, at EU kommer til at præge en del af talen. Dels føler statsministeren jo som bekendt, at EU er hendes virkelige hjemmebane, dels ved vi, at vælgerne søndag den 25. maj skal udpege Danmarks 13 medlemmer ud af europaparlamentets 751 og vi ved, at vi samme dag skal til folkeafstemning om EU´s patentdomstol. Og hvem ved; måske lurer der også en afstemning om forsvars- og retsforbeholdet lige om hjørnet – regeringen har i hvert fald i regeringsgrundlaget besluttet, at der skal komme en sådan afstemning og vi er vel at mærke nu over halvvejs i valgperioden.
Statsministeren vil dog desværre nok ikke bruge megen tid på de egentlige problemer, som EU-samarbejdet medfører for mange danskeres dagligdag: Løntrykkeri primært fra østeuropæiske arbejdere, velfærdsturisme og grænseoverskridende kriminalitet.
Det var ellers her, statsministeren burde begynde i forhold til talens del om EU, for der ér virkelig meget at tage fat på. Alene i 2013 – frem til udgangen af november måned – har 30.000 EU-borgere fået opholdstilladelse i Danmark med henblik på arbejde eller uddannelse. Flest fra Polen og Rumænien og lande som Litauen og Bulgarien følger lige i hælene. Der er ikke så meget at sige til, at det er attraktivt for f.eks. bulgarere og rumænere at komme til Danmark, og at de er parate til at arbejde for langt under dansk overenskomst. En gennemsnitlig årsindkomst i Bulgarien udgjorde i 2011 ca. 35.000 kr., i Rumænien ca. 46.000 kr. Dertil kommer mulighederne for at få dansk børnecheck – også til de børn, der opholder sig i hjemlandet, muligheden for at modtage statens uddannelsesstøtte og selvfølgelig også sikkerheden for at kunne få dansk offentlig forsørgelse, hvis man mister det arbejde, man har fået i Danmark. 7.000 østeuropæere modtog sidste år kontanthjælp, mens omkring 5.000 modtager dagpenge – sidstnævnte svarer til en stigning på 273 procent på fire år.
Alligevel har Socialdemokratiet flere gange understreget, at velfærdsturisme ikke slår bunden ud af den danske statskasse, nej velfærdsturisme går derimod begge veje ifølge partiets tidligere EU-ordfører Mette Reissmann, og det står jo også danskerne frit for at rejse til andre EU-lande for at få del i deres velfærdsydelser! Som om man forestiller sig en dansker, der rejser efter rumænsk kontanthjælp?
Regeringens ligegyldighed over for velfærdsturisme er utrolig bl.a. taget i betragtning af den nidkærhed, som regeringen udfolder, når det handler om at forhindre danskere i at få andel i de offentlige ydelser – eksempelvis gennem det gensidige forsørgelseskrav, som bliver indført fra årsskiftet og som rammer kontanthjælpsmodtagere, der lever papirløst sammen. Mens regeringen altså ikke ser ud til at udfolde de mindste anstrengelser for at forhindre østeuropæere i at få andel i offentlige ydelser, så gør regeringen sig mange anstrengelser for at mindske muligheden for at danskere, som ellers selv har bidraget til velfærdssamfundet ved at betale skat, i det samme. Med det grænseløse Europa følger også problemer med kriminalitet. I 2011 blev der rejst 7.490 sigtelser mod østeuropæere, i 2012 var tallet vokset til 10.032 sigtelser. Rumænere, litauere og polakker er de østeuropæere, der bedriver mest kriminalitet i Danmark ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet tidligere på året.
Danskerne har aldrig fået lov til at stemme om afskaffelsen af grænserne. Vælgerne har aldrig fået muligheden for at fravælge den massive grænseoverskridende kriminalitet, som de åbne grænser er skyld i. Danskerne fik heller aldrig muligheden for at stemme om Lissabon-traktaten. Da afstemningerne om forfatningstraktaten var tabt i Frankrig og Holland blev der ændret et par kommaer hist og pist, og forfatningstraktaten (som nu blev kaldt Lissabon-traktaten) blev gennemført uden folkeafstemning. Aktuelt gøres alskens krumspring for at sikre, at bankunionen også kan gennemføres uden en folkeafstemning under påskud af, at unionen ikke er ensbetydende med afgivelse af suverænitet.
Som bekendt var det ikke muligt i spørgsmålet om patentdomstolen, så patentdomstolen skal vi altså stemme om til maj. En afstemning som ja-sigerne ikke ønsker under henvisning til, at spørgsmålet er alt for kompliceret og teknisk til, at vælgerne overhovedet kan tage stilling til det – og jeg som troede, at Folketingets politikere sådan set blot var vælgere, der havde fået den tillidserklæring fra andre vælgere, at de i en periode skulle repræsentere dem på Christiansborg!
Hvornår får danskerne en reel og åben debat om EU? Hvornår får danskerne valget mellem at følge statsminister Helle Thorning-Schmidts ambition om, at Danmark skal være en del af kernen i EU sammen med bl.a. Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland eller følge bl.a. den britiske premierminister David Camerons ambition om et slankere EU, der respekterer landenes ret til forskellighed?
Se - et sådant budskab ville gøre statsministerens nytårstale mindeværdig. Det sker nok ikke. Tværtimod skal vi sikkert lytte til endnu en omgang forblommet snak om EU´s lyksaligheder, og vigtigheden af at vælge fuldblodseuropæere ind i EU´s maskinrum og ikke sure nejsigere og skeptikere, når vi skal til valg til maj.
Men - vi er hverken sure eller nejsigere i Dansk Folkeparti. Vi vil bare et helt andet EU end det som statsministeren ønsker sig. Vi siger ja tak til et slankere EU, der tager sig af opgaver, der virkeligt er grænseoverskridende som handel og miljø – men blander sig uden om eksempelvis medlemsstaternes sociale ydelser og arbejdsmarkeder eller ret til at have grænsekontrol.
Men lad os nu i første omgang nyde en velfortjent nytårsaften og glæde os over den fremgang og opbakning som vælgerne har vist Dansk Folkeparti i det forgangne år. Der er trods alt grund til at lade champagnepropperne springe, ønske hinanden et godt nytår, nyde hinandens selskab og så gøre klar til for alvor at trække i arbejdstøjet igen. Vi ved nemlig, at tingene ikke kommer af sig selv. Hver dag skal vi gøre os fortjente til danskernes tillid. De 365 dage i 2014 er ingen undtagelse!
Godt nytår!
