Firmaet Haribo laver lakridsgodter med billeder på, inspireret af en historie om en sømand, som rejser jorden rundt og tager souvenirs med hjem.

Lakrids er sort af naturen, og det kan i vore forvirrede og kundskabsmæssigt lavt prioriterede tider give anledning til sære tanker hos sorte sjæle. Ethvert menneske kan selvsagt gøre sig sine egne tolkninger ved et billede eller en tegning, hvilket nogle psykologer prøver at tyde som psykiske defekter. Ligesom politiserende mennesker kan bruge det til det, der (i større perspektiv) kaldes ”psykologisk krigsførelse”, hvor det gælder at nedbryde modstandernes holdning og få dem til at godtage påtvungne idèer, som måske kan slå en lille brêche i ”fjendens” renommè.

Skribent Matilda Andersson har på de svenske ”nyheter 24” forfægtet den sortseer-tanke, at baggrunden for fremstillingen af disse sømands-lakrids-souvenirs fra Haribo er baseret på ”nid” - altså stærkt indgroet had!!! Racisme, føj! I betragtning af, at racisme ikke ligger til Nordens folk, har Matilda haft held med sin jagt. Den stik modsatte tanke ved lakridserne kunde med samme eller snarere bedre ret forfægtes – nemlig at baggrunden var sømandens gode minder og sjove oplevelser. Men se den opfattelse kan ikke nå det mål, som sortseerne har: at bidrage med gunstigt oppustet had til langsom og stille ødelæggelse af et tidligere velfungerende samfund.

PS

Eftersom man nu for tiden konkluderer sig frem til ”sandhederne i verden” ud fra alle mulige fjantede forestillinger, kunde man måske også af lakridsgodteposen udlede at dens indhold taler for den – i Sverige så højt besungne og tilstræbte – ligestilling, eftersom diverse menneskeracer i posen smager ganske ens.