En
lærer-rig legestue
Anders
Henning Jensen, lærerstuderende på University College, Syddanmark,
Lindedal 24a, 1. 3. Haderslev
Offentliggjort
29.10.10. (Altså tre år gammel)
Da
jeg som nybagt student skulle vælge uddannelse, blev jeg hurtigt
klar over, at jeg gerne ville undervise unge, og jeg søgte derfor
ind på lærerseminariet i Haderslev.
For
to en halv måned siden begyndte jeg derfor et nyt liv som
lærerstuderende, og i den anledning forærede min bedstemor mig
Henning Fonsmarks bog ”Kampen mod kundskaber”.
Jeg
må, efter at have læst den, konkludere, at den er mere aktuel end
nogen sinde.
Blot
er det gået op for mig, at kampen for kundskaber ikke er en kamp,
der skal kæmpes ved at lovgive på ny for folkeskolen, men ved at
lovgive for seminarierne. For det er der, den er gal. Tro mig, jeg
taler af kedelige erfaringer.
Irrelevant
undervisning
Den
læreruddannelse, som skal skabe fagligt gode lærere, der kan
undervise Danmarks kommende børn og unge, har indtil videre vist sig
at være intet andet end en legestue for voksne mennesker.
Det er for mig at se fuldkommen irrelevant for kommende dansk-, matematik- og naturvidenskabslærere. Vi har brug for viden, som vi kan videreføre til eleverne, der skal kende deres kultur, deres historie, deres sprog, deres litteratur, og som skal kunne regne og skrive.
Vi
bliver de mest uduelige lærere, hvis vi i stedet for at interessere
os for faget pjatter tiden væk med at lege med maden.
For
det er tidsspilde og giver på ingen måde de kompetencer, som alle
taler så flot om.
Sådanne
børnehavelege skaber lærere, som glemmer fagligheden i
undervisningen, og det giver vel mening for de fleste, at mindre
faglighed i skolen giver mindre vidende elever. Altså strider det
fuldstændigt imod de mål for en bedre folkeskole, som statsminister
Lars Løkke Rasmussen vil arbejde for.
Spild
af tid
At
spilde tiden med at gå rundt og klappe hinanden i hænderne og
fortælle, hvor glade vi er for at se hinanden, hører ingen steder
hjemme blandt voksne mennesker. Men ikke desto mindre mener
seminariet, at det er, hvad der gør mig til en dygtig og kompetent
lærer.
Hvor
er fagligheden henne i denne form for undervisning?
Der
er folk på seminariet, som endnu ikke kan sætte et komma rigtigt,
men tiden går med at lege klappeleg og skrive løgnehistorier.
Hvordan
skal vi undervise elever og gøre dem fagligt dygtige, hvis vi ikke
selv er det?
Fagligheden
skal tilbage på læreruddannelsen, hvis den skal tilbage i
folkeskolen, som forhåbentligt er alles foretrukne mål.
Jeg ville inderligt ønske,
at alt ovennævnte var den løgnehistorie, vi skulle skrive.Men så
heldig har man ikke lov at være.