Berlingske har igen vist sig som den slapsvansede avis, den er. Men det er jo i tråd med Konservativ Folkeparti.
Jeg husker dem så godt fra kulturkampen i 70´erne. Det var yderst sjældent, de mandede sig op til at imødegå de marxistbegejstrede radikale og 68´erne. De skulle først grundigt overveje, om deres aktuelle idé ved en sag nu også gavnede partiet. Overvejelserne tog for lang tid, og dermed var sagen kørt. Jeg husker kun de ungkonservative fra to aktioner: 1) demonstrationen foran den Nordkoreanske Ambassade 1976 mod ambassademedlemmers import af narko i Danmark via kurérpost.
2) Forsøget på at bryde de rødes magtposition i NGO-organisationen ”FN-Forbundet” i 1980, hvilket mislykkedes da de af mangel på øvelse og indsigt ikke beherskede den strategi, de valgte.
Sidste år ville jeg høre, om en gammel klassekammerat fra Metropolitan, mon ville være med i modstandskampen mod det stadig voksende pres fra islam. Jeg huskede, at han oprindeligt ville have været officer, så måske var han et emne…
Men da jeg i hans dagligstue så dagens Berlinger ligge fremme, og forestod, at det var den, han abonnerede på, så opgav jeg al forespørgsel. En borgerfløj, der som admiralen på Pinafore vil leve i ro uden at mænge sig.
