Dette er barsk læsning, men du kan ikke flygte fra virkeligheden, så tag dig sammen og læs!
Sanitetssoldat ved hæren, Edi Itelman (fot), var den første, som nåede frem til huset, hvor palæstinensiske terrorister brutalt havde myrdet familien Vogel i bosættelsen Itamar. I et interview fortæller den unge mand, hvad han så:
”Jeg gik ind i det første værelse og så et treårigt barn (Eldad) ligge på tæppet med tre stiksår i brystet og jeg stillede min lægekuffert fra mig for at behandle ham. I et øjeblik troede jeg, at han endnu var i live. Så så vi, at det ikke var tilfældet.
Jeg trådte så ind i næste værelse til højre. Der lå det 12-årige barn (Joav) på sin seng, slagtet. Det er det rette ord. Hans strube var skåret op. Det var et grotesk syn, et grimt billede. Hovedet var næsten skilt fra halsen.”
Jeg gik ind I det tredje værelse og så moderen (Ruth) ligge i en blodpøl på gulvet. Hun havde forskellige stiksår. Hun så også død ud. Jeg prøvede hendes puls og åndedræt, men der var ikke noget. I det samme værelse lå også faderen. Også han så død ud, uden puls og uden åndedræt. Han havde eet eneste stiksår ved halsen. Til sidst fandt jeg babyen.
Babyen (Hadas) lå neden under ham. Da jeg fandt faderen (Udi) først, kunde jeg ikke se babyen. Det så ud som et sengelagen, men det var ikke noget lagen. Man ved jo ikke, hvad man vil finde. Jeg drejede ham om og fanst ud af, at det var en baby.”
Også babyen var blevet dræbt med et stiksår i hovedet. Formodentlig havde faderen forsøgt at beskytte sit barn. Alle fem familiemedlemmer lå slagtede i deres eget blod. Hjælpen kom forsent. De døde omkring en halv time før Itelman nåede frem. De havde dog ikke kunnet reddes, selvom sanitærsoldaten var kommet tidligere.
Kilde: Politically Incorrect 23.3.2011, http://www.pi-news.net/ oversat fra tysk af Gertrud