marts 03, 2011

Forbyd Hizb ut-Tahr

Dansk Folkepartis Martin Henriksen har i dag kaldt justitsminister Lars Barfoed (K) i samråd i Folketingets retsudvalg for at få ham til at svare på, om det er regeringens hensigt at arbejde for et forbud af Hizb ut-Tahrir samt redegøre for, hvorfor den islamistiske og antidemokratiske organisation endnu ikke er blevet forbudt. Organisationens retorik og trusler mod danske soldater såvel som mod jøder, viser med al tydelighed, at Hizb ut-Tahrir bør forbydes.

- I dagens samråd vil vi fra Dansk Folkepartis side endnu engang forsøge at få justitsministeren til at forstå det nødvendige i, at det islamistiske parti, der arbejder for afskaffelsen af demokratiet og indførelsen af et muslimsk kalifat, selvfølgelig skal forbydes, siger Martin Henriksen.

- Hizb ut-Tahrirs nyligt overståede arrangement på Den Sorte Diamant i København beviste endnu engang, at Hizb ut-Tahrir ikke holder sig tilbage fra at true med død og ødelæggelse for at rekruttere flere rodløse unge muslimer i organisationens kamp for at gennemføre kalifatet og afskaffe demokratiet i Danmark. Derfor er tiden nu inde til, at justitsministeren indleder en proces, der skal munde ud i, at Hizb ut-Tahrir forbydes i Danmark, siger Martin Henriksen.


Kilde: Pressemeddelelse 3.3.2011 fra DF, Christiansbor