At Rachel Adelbergs nedenstående indlæg afvistes af Sydsvenska
Hej!
Tack för erbjudandet. Det är många artiklar som konkurrerar om
spaltutrymmet och jag måste därför tyvärr tacka nej till artikeln.
Bästa hälsningar
Magnus Jiborn
debattredaktör
Sydsvenskan
9 mar 2011 kl. 12.17 skrev Rachel Adelberg Johansen:
Jøde- og kvindehad i islam
Det er åbenbart blevet moderne for svenske toppolitikere at blande sig i
danske forhold. Det seneste skud på stammen er integreationsminister,
Erik Ullenhag, (FP), som har fået bragt en kommentar "Ta inte efter
Danmark" i Sydsvenskan d. 9. marts i anledning af et seminar om såkaldt
"främlingsfjentlighet" på Malmø højskole. Vi danskere må forstå, at den
debat, som pågår i Danmark om islam åbenbart skulle være dybt
bekymrende, og ikke noget man skal begive sig ud i i Sverige ifølge
Ullenhag. Man kunne også vende den om og spørge Ullenhag, om det ikke er
langt værre for det svenske samfundsliv, hvis man ikke debatterer islam
åbent og frit i den offentlige debat? Er det ikke væsentligt at få
diskuteret de islamiske normer og værdier, som f. eks. den udbredte
sociale kontrol med kvinder, som kolliderer med de moderne, vestlige
normer og skikke som den personlige frihed, seksuel frihed til begge køn
og kønsmæssig ligestilling?
Fremmedfjendtligheds-kortet har spillet fallit, for det handler ikke om
"fremmede", men om islams stigende påvirkning af de vestlige samfund. Er
der nogen i den offentlige svenske debat, som diskuterer islams syn på
kvinder som andenrangsborgere? Er der overhovedet nogen, der i den
offentlige debat taler om den eksplosive anmeldelse af voldtægter i
kølvandet på den muslimske masseindvandring til Sverige eller er det
svært tabuiseret at tale om dette fænomen?
Jeg hæfter mig ved, at Ullenhag forsøger at skyde skylden på det
accelererende jødehad, specielt i Malmø, på Sverigedemokraterne. Det
forekommer mildest talt ejendommeligt, at SD som det mest Israel-venlige
parti i Riksdagen skulle være ophavsmænd til det afskyelige jødehad.
Da der var Israel-demonstration i Malmø i begyndelsen af 2009 i
kølvandet på Gaza-konflikten, var det en truende palæstinensisk/arabisk
pøbel, som både råbte Hitler og kastede med flasker og raketter:
jødiske rabbiner i Malmø fortæller om gentagne episoder, hvor han bliver
forfulgt og chikaneret af arabisk udseende mænd, som råber "jävla jude"
og "Heil Hitler" efter ham:
Det synes som om, tiden er inde til at granske islams iboende jødehad,
og hvorledes dette syn på jøder påvirker adfærden hos visse muslimske
unge i Sverige. Ullenhag kan tale herfra og til evigheden om plusordene
tolerance og åbenhed, men hvor er den konkrete debat om
multikultur-ideologiens/
stigende seksuelle hetz mod svenske kvinder? For det er vel ikke
svenskernes ønske at give Sverige bort til en multikulturalistisk illusion?
