Her kommer fortsættelsen til teksten på Spydpigens blog 31/1, hvor udgangspunktet var Julia Cæsars artikel "Voldtaget af Staten":
Venstrefløjens angreb på det danske og det svenske samfund ligner hinanden som to dråber vand. Med indpodning af liderlighed og syge tanker i vore børn skulde de ”kapitalistiske” samfund nedgøres.
Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede ikke på den vildmand, men afviste det foreslåede sexundervisningsmateriale, CD-skiven ”Sexstarz” 2004. Fornærmet og vred svarede Venstrefløjen igen ved at sprede sin snuskede CD-skive via internettet, for børnen vilde og skulde de nå. Torben Weinreich og Søren Vinterberg havde for længe siden forklaret og vist, hvordan man kom bag om ryggen på forældrene.
Forældreretten var smuldret væk, ikke mindst ved de borgerlige partiers utrolige ligegyldighed med, hvad venstrefløjen foretog sig, ja, endog ofte med borgerlig accept!
Hvem var manden bag den danske Sex-skive, ”Sexstarz”?
Han hedder Per Holm Knudsen (PHK) og han er rigtignok en sød dreng.
1971 fik PHK udgivet billedbogen ”Sådan får man et Barn” på Borgens
Forlag. Det var hans første og indebærer kun nogle få gadeudtryk. Borgens forlag blev snart avantgarde i børnebøger med plat gadesprog og liderlige ord i henhold til forfattervejledningen, skrevet af ovennævnte Torben Weinreich og Søren Vinterberg. PHK´s billedbog blev belønnet med en (på det tidspunkt) pæn præmie på 4000. kr. fra den socialdemokratiske kulturminister, Niels Matthiasen, - en opmuntring til at gå videre i samme genre. Bogen er genoptrykt flere gange og PHK fortsatte med billedbøger.
1974 udkom hans ”Connie og Bolighajen” på Borgens Forlag.
Bogen blev nydelig anmeldt af Morten Haslund i den kommuniststyrede fagforening, BUPL´s blad ”Børn og Unge” nr. 44, 1974. Bogen kom med på den udstilling, som arrangeredes til skræk og advarsel for forældregenerationen af redaktøren for tidsskriftet AKTION, Svend Åge Laursen, under navnet L.I.B.E.R. Der kom mange protester mod bogen, bl.a. i Berlingske 20.9.74 fra Malin Lindgren: ”Porno-politisk medicin for de mindreårige” (petting, onani, samlejer).
Ved et skolebibliotekarmøde 1978, hvor PHK sad i panelet, udtalte han:
jeg er marxist. Jeg har et evangelium…” (refereret af Bjarne Nederby
Jensen), og han uddelte spørgeskemaer om sex til deltagerne, som
mange besvarede, enten de nu var med på noderne eller var
”brugbar naive” (?).
I 1973 nævntes PHK i det røde tidsskrift ”Unge Pædagoger”som kontaktmand for ”Socialistisk Lytter og Fjernseer Forbund” med adresse på Nørrebro København. Rimeligvis var han med i bestyrelsen af Forbundet allerede fra dets stiftelse 1972 (men i hvert fald fra april 1974). Dermed havde han et bagland i ryggen, da han angreb DR
for en borgerlig udsendelse om Vietnamkrigen.
Snart rasede der en kulturkamp mellem Danmarks Radios røde journalister og Erhard Jacobsens ”Aktive Lyttere og Seere” (ALS, stiftet 1976). ALS´s båndoptagere kørte dag og nat for at samle beviser på statsradioens marxistiske propaganda.
ALS prøvede at forhindre, at småbørns tanker på grund af de røde extremisters
agitation i børnetimer med omdigtede børnesange o.l., kom til at kredse om alt, der var neden for navlen.
Som sex-fixeret har PHK skrevet flere historier om kønsroller som f.eks. ”Børnelokkeren” og ”Og så kan man ikke bliver soldat”.
I 1978 blev han indvalgt i byrådet i Hammel på en tværsocialistisk
liste og siden genvalgt for endnu én periode. Han har stadig bopæl i Hammel, hvorfra han udgyder sig om sex og psyke, underviser i sex på hjemmesider etc.
I ”Børneåret” 1979, som jo var en ensidig kæmpe propagandaforestilling for landets røde fløj, støttet af regeringen, holdt PHK foredrag om børnelitteratur
og opdragelse.
”Sexstarz”-CD skiven 2004, som sundhedsminister Lars Løkke afviste, blev lavet af Per Holm Knudsen i samarbejde med NGO-gruppen Sex og Samfund, som vistnok startede meget pænt med familieplanlægning, men siden udartede, som det ofte går med NGO´erne. Efter at have dyrket sex i tredive år, kalder PHK sig nu psykoterapeut og sexolog og er medlem af Psykoterapeut Foreningen.
Spydpigen holder på Frihed for individet, forudsat at man ikke generer nogen. Altså Frihed til at dyrke sine egne platte ord, men også Frihed fra andres anmassende sjofle udtryk.
