Harry Vinter, bibliotekar og med i bestyrelsen af Den Danske Forening, skriver i JyllandsPosten 11.2.2011 om den politiserende udvægelse af indholdet på vore biblioteker: hvilke bøger og tidsskrifter, de vil have på deres hylder, hvilke grupper, der må lave udstillinger, hvilke mennesker, der må tale ved møder etc. Det er deprimerende læsning, fordi det er så langt fra demokrati og fra bibliotekernes egen præsentation af dem selv, som man kan tænke sig.
Vinther citerer en udtalelse fra Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen i anledning af Det Kgl. Bibliotheks imødekommenhed over for Hizb ut-Tahrir:
»Bibliotekerne rummer netop alle synspunkter - også dem, man ikke kan lide at høre. Det er her, man både kan blive bekræftet og få modspil...
Bibliotekerne står for ytringsfrihed og demokrati gennem lige og fri adgang til viden og information.
Det betyder, at selv udemokratiske, men lovlige foreninger med et uacceptabelt syn på mange forhold kan få lov at udøve deres ytringsfrihed, også selv om de udfordrer demokratiet.«
Bibliotekerne står for ytringsfrihed og demokrati gennem lige og fri adgang til viden og information.
Det betyder, at selv udemokratiske, men lovlige foreninger med et uacceptabelt syn på mange forhold kan få lov at udøve deres ytringsfrihed, også selv om de udfordrer demokratiet.«
Bibliotekernes politiseren er ikke ny. Den har i hvert fald et halvt hundrede år på bagen og måske mere, og der kunde skrives tykke bøger med talrige exempler på undladelser af den ”alsidighed”, som de ifølge biblioteksloven er pligtige at leve op til.
Lykkes det en forfatter at få et forlag til at udgive sit værk, er det næste nåleøje, der venter, bibliotekslektørernes anmeldelse, for ud fra den – eller fra avisanmeldelser o.a. - vurderer de enkelte biblioteker om de vil købe bogen. De skeler naturligvis til forfatterens navn m.m.
Men til syvende og sidst beror alt på ”skøn”, om det lukkes ind på bibliotekerne, og ”skønnet” beror på de øjne, der ser, og de øren, der hører, de politiske og moralske opfattelser i tiden etc. Mange fagområder er domineret af bestemte politiske retninger og påvirker medlemmerne.. Bibliotekarforbundet er ingen undtagelse. ”Skøn” er en usikker angivelse, som kan tolkes som man vil.
Og Alsidigheden giver man Fanden i.
Kilde: bl.a. Tidsskriftet AKTION 5/78, 10/78, bogen ”5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur” og ”Familieværnets telefonavis”
