Et ry plejer at være noget godt, modsat rygte

Det er sjældent, at et ry kan holde et gode på afstand eller ligefrem ødelægge noget godt.

Men det er der jo heller ikke tale om. Tvært imod. Indvandringen i Malmö er så sandelig ikke noget at råbe hurra for, og det syntes den estiske borgmester Reepalu (fot) da heller ikke for nogle år siden, da han jamrede over ikke at kunne klare den enorme indvandring. Men den islamglade Måna støttede ham, så han kom på benene igen.

Havde Malmö-borgerne ikke samme mening om indvandring og Rosengård og svenske 98-årige borgeres evne til at klare sig selv fysisk og psykisk, så kunde de risikere at blive afskediget på gråt papir, som f.eks. politichef Bengt Lindström…

Malmö var tidligere kendt som en hyggelig by med mange gamle fine huse og minder om dygtige skåninger. Nu hører man næsten kun om Rosengårds spektakler, stenkastninger og hærværk på biler, overfald på gaderne, en højst mærkelig ildebrand inde i moskéen,

alvorligt valgfusk ved sidste valg, skoleelevernes elendige resultater etc. etc., så det er jo ikke så sært, at den øverste ansvarlige, borgmester Reepalu, føler voldsom trang til en syndebuk, og det har han fundet nu.

Det er Danmarks skyld alt sammen. Danmarks ry har ødelagt øresundsregionens overdimensionerede projekt

Men – jeg har lige set svenske TV-nyheder og hørt Gadaffi tale, og så tænkte jeg: kan Reepalu ikke få hjælp af Gadaffi. Den libiske general har jo foden indenfor i Malmö, eftersom han købte Malmömoskéen omkring 2008. Han stikker ikke halen mellem benene, men opfordrer rask væk sine undersåtter at slå hinanden ihjel.