Pia Kjærsgaards ugebrev:
Historien om Ungdomshuset er historien om passivitet, fejhed og ligegyldighed. Det er historien om en kommune, der lader sig dirigere rundt i manegen af en lille gruppe autonome voldsbøller - en gruppe unge, som benytter selv den mest søgte undskyldning til at gå amok i gaden. Men værst af alt er det historien om, at vold betaler sig.
I fredags var ”anledningen” til balladen lukningen af et af kammeraternes huse i Berlin. Det var begrundelse nok for en gruppe unge 13-14-årige til at sætte ild til containere og kaste med molotovcocktails efter politiet.
Og politiet nøjedes natten til lørdag pænt med at ”registrere” de unge, hvorefter man lod dem gå hver til sit. Politiet skal nemlig ikke nyde noget af sagsanlæg, sådan som det skete for nyligt, da det lykkedes en gruppe demonstranter fra klimatopmødet i december 2009 at vinde en sag mod politiet ved Københavns Byret.
Man fristes til at spørge, om de unge i det mindste ikke kunne være taget til Berlin og gået amok, når nu anledningen til deres raseri skulle findes i den tyske hovedstad. Men det ville forudsætte, at deres tankegang var logisk, hvilket den ikke er. Eller også er den det netop: ”Logikken” hos de unge er netop modstand mod samfundet og magthaverne. Det betyder, at kampen kan fortsætte hver dag uden nogen særlig begrundelse.
Et andet kendetegn hos de unge autonome er foragt for demokratiet og anderledes tænkende mennesker. Intet er mere konformt og ensrettet end netop de autonomes univers. Her er ingen plads til forskelle. Et hurtigt blik på Ungdomshusets hjemmeside afslører, at man afviser ”racisme, sexime, homofobi/heterosexisme, vold & hårde stoffer”. Især det sidste punkt vakte min nysgerrighed, idet man ikke just kan beskylde de unge for at være fredsduer.
Men hurtigt blev jeg klogere. For som der skrevet står: ”Vold er principiel udsmidningsgrund, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi altid skelner kraftigt mellem dem, der sparker nedad, og dem der forsvarer sig mod det.” En noget kryptisk formulering. Især den med ”principiel” og så det med dem, der ”forsvarer sig mod det”. Forsvarer sig mod hvad og hvem? Er der nogen, som har angrebet Ungdomshuset?
Med andre ord er vold en helt legitim udtryksform for de unge. Ja, vold er sågar et anbefalelsesværdigt middel i kampen mod samfundet og den øvrige befolkning. Af hjemmesiden fremgår det klart, at vold er tilladt – og at man er åben for fortolkninger. Men kan nogen påstå, at de fredelige beboere, som under rydningen af ungdomshuset på Jagtvej, fik stukket deres biler i brand og smadret deres butiksruder ”sparkede nedad”?
Helt forventeligt disker de autonomes advokat, Knud Foldschack op med en forklaring om, at der er tale om et enkeltstående tilfælde. ”Nu har det fungeret supergodt i to et halvt år, og der har været ro omkring ungdomshusproblemstillingen” sagde han til Ritzau. Ja, men det er da kun fordi det nye ungdomshus på Dortheavej har været en drønende fiasko – i virkeligheden var de unge nemlig slet ikke interesserede i et ny hus. De brugte det bare som undskyldning for at hærge i gaderne.
Og hærget og reageret blev der. I perioden fra rydningen af Jagtvej 69 var en realitet i det tidlige forår i 2007 og indtil etableringen af det nye ungdomshus satte de unge med jævne mellemrum København på den anden ende, mens venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation, anført af daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, prøvede at behage de utilfredse unge ved at stille dem et nyt hus i udsigt. Jo mere de unge hærgede, desto mere spage i mælet blev de på Københavns Rådhus.
At de unge alene ved deres adfærd i forbindelse med den legitime rydning af Ungdomshuset på Jagtvej diskvalificerede sig selv fra enhver form for hjælp, faldt slet ikke politikerne ind. De troede naivt på, at de unge ville falde til ro, når deres krav om et nyt hus blev indfriet – også selv om det nye sted var ”nederen” og lå for langt fra centrum. Men for de unge var målet ligegyldigt – kun terroren gav mening.
Der er begået fejl på fejl i sagen om Ungdomshuset. For det første skulle rydningen af Jagtvej 69 ikke være trukket ud i flere år, og for det andet skulle Københavns Kommune ikke efterfølgende have brugt skatteborgernes penge på at belønne unge mennesker for at udøve vold og begå groft hærværk. Men nu ligger kommunen, som den har redt. De viste jo de unge, at deres voldsorgie betalte sig – er der derfor noget at sige til, at en ”lillebror-generation” af autonome forsøger at gøre dem kunsten efter?
Københavns Kommune skal omgående smække kassen i for Ungdomshuset. Ejendommen på Dortheavej skal herefter ryddes. Det kommer ikke til at gå stille for sig, men har vi ikke set tilstrækkeligt med eksempler på, at eftergivenhed ikke er vejen frem? Ungdomshuset er ikke et sted for ”alle unge”, og det er heller ikke det indtryk, hjemmesiden formidler. Ungdomshuset er udelukkende for autonome eller ”aktivister”, som de kalder sig. Det vil sige en lille gruppe militante, intolerante og totalitært indstillede unge. Dem skal kommunen ikke støtte.
Desværre tyder meget på, at overborgmester Frank Jensen agter at følge i sin forgængers slingrende fodspor. Kun Venstre og Dansk Folkeparti kræver stedet lukket. Det er en sag, som vælgerne bør have i tankerne, når der er kommunalvalg igen i november 2013. Vi nægter at forkæle bøller og hærværksmagere.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
