Fremover skal konventioner have en udløbsdato.
Sidste halvdel af vinterferien gik med at finde ud af, hvem der vidste hvad om behandlingen af mellem 400 og 500 statsløse palæstinenseres ret til dansk statsborgerskab. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lagde sig pladask ned og kaldte det ubegribeligt, at en fejl kunne finde sted, mens Institut for Menneskerettigheder hævder at have gjort opmærksom på problemerne siden 2006.
Sagen er, at Danmark ved at tilslutte sig en FN-konvention om statsløse fra 1954 angiveligt har forpligtet sig til at tildele statsborgerskaber til statsløse på lempeligere vilkår end ved ordinære indfødsretsbehandlinger. Det indebærer blandt andet, at også kriminelle personer har ”krav” på at blive danske statsborgere – og dermed krav på at blive danskere.
Uanset, hvor synd det er for de statsløse, at de er statsløse, er dette jo det rene, grænseoverskridende vanvid!
Imens et ellers hæderligt menneske synes at have svært ved at opnå et dansk statsborgerskab på grund af de love og regler, vi nu en gang har, så kan en kriminel palæstinenser overhale ham inden om og ”tiltuske” sig et statsborgerskab på baggrund af en konvention, der blev til i en verden, der var traumatiseret af to verdenskriges rædsler, og som oplevede forfærdelige etniske udrensninger og fordrivelser af mennesker.
I Danmark må vi nødvendigvis stille os dette spørgsmål: Skal en FN-konvention være hævet over Grundloven, der fastslår, at dansk indfødsret kun kan tildeles ved lov - altså af Folketinget - eller skal FN udstede danske statsborgerskaber?
Ikke overraskende afviser professor i forfatningsret fra Københavns Universitet, Henning Koch, at der er tale om grundlovsbrud, fordi Danmark har tilsluttet sig konventionen.
Hans rationale er, at det jo formelt set stadig er Folketinget, der tildeler statsborgerskaber, men han glemmer at tilføje, at Folketinget dermed er reduceret til et rent ekspeditionskontor for FN. Desuden anfører han, at Folketinget jo har givet sit samtykke til konventionerne, og at der derfor ikke er noget at komme efter.
Nu har jeg aldrig haft den store fidus til Henning Koch. Det var Henning Koch, som allerede før valget i 2001 deltog i hylekoret mod Dansk Folkeparti og mente, at mine udtalelser mod fundamentalistisk islam skulle bekæmpes, og at han i øvrigt hørte ”toner fra 1930”. Da det i 2008 forlød, at to tunesere havde haft til hensigt at myrde tegneren Kurt Westergaard, bekæmpede Henning Koch med næb og kløer den såkaldte meldepligt for udviste udlændinge på tålt ophold. En sådan meldepligt var, ifølge Henning Koch, i strid med menneskerettighederne.
Det fik mig dengang til at skrive, at Henning Koch ikke er andet end ”en omvandrende politisk meningsmaskine forklædt i videnskabelige gevandter”. Og det mener jeg stadig. Henning Koch er permanent rasende over, at det lykkedes for Dansk Folkeparti og den nuværende regering at vende kursen på udlændingeområdet uden at krænke en eneste international konvention.
Så meget desto større er hans glæde nu over at kunne sætte en finger på regeringens og Dansk Folkepartis politik.
Mit ærinde er ikke nogen udførlig analyse af, hvorvidt vi i den aktuelle sag har brudt FN-konventionen om statsløse. Mit ærinde er sund fornuft og logik. Jeg vil helt enkelt ikke finde mig i, at nogen som helst konvention skal kunne tvinge Danmark til at give indfødsret til kriminelle mennesker.
Vi skal have et grundigt eftersyn af de konventioner, vi har tilsluttet os. Opfylder de deres formål? Er de tidssvarende? Gavner de Danmark?
Samtidig vil vi foreslå regeringen, at Danmark fremover tilslutter sig konventioner på åremål. Konventioner skal simpelt hen have en udløbsdato.
Når udløbsdatoen er nået, gælder konventionen ikke længere. Vi skal så evaluere konventionens fingeraftryk på konkrete, danske beslutninger, der med afsæt i konventionen er blevet truffet af Folketinget – eller afgjort af danske myndigheder. Vi skal undersøge, hvilke konsekvenser i stort og småt, det har haft at tiltræde konventionen. Har det været godt eller skidt for Danmark?
Har det været godt – eller uden betydning – kan Folketinget igen tilslutte sig for et nyt åremål.
Har det være skidt, ja så er sidste salgsdato jo overskredet, konventionen ude af kraft og Folketinget skal i så fald jo selvsagt ikke på ny tiltræde den.
Konventionerne og deres fortolkning er i flere tilfælde komplet forældede. De blev til i kølvandet på to verdenskrige og to morderiske politiske ideologier med flere millioner menneskeliv på samvittigheden. Men også en verden præget af angst for fremtiden, af frygten for en ødelæggende atomkrig og naturligvis med et stærkt ønske om en bedre og mere retfærdig verden.
1950erne var én tid – 2010erne er, mildt sagt, en anden.
Sagt på anden vis: Tiden og realiteterne er løbet fra konventionerne.
Levende, nærværende politik i et nationalt folkestyre kan, bør og skal ikke lade sig begrænse af internationale konventioner.
Konventionerne tager udgangspunkt i abstrakte idealer, mens nationernes virkelighed er konkret.
I Danmark er det politikernes opgave at varetage danskernes interesser i stedet for at bøje sig for abstrakt tankegang. Danskernes og Danmarks interesser ændrer sig løbende, ligesom verden er i hastig forandring – derfor skal vi have tjekket konventionerne nu.
Og må jeg så i øvrigt være fri, når integrationsminister Birthe Rønn Hornbech undskyldende siger, ”hellere en for meget end en for lidt” i forhold til uddeling af statsborgerskaber. Sådan taler en ansvarlig politiker ikke. Den ansvarlige politiker vil i stedet ændre loven, således at disse fejl ikke kan finde sted.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev. 21.2.2011
