Sverige er som bekendt det land, som har flest voldtægter i Europa.
Takket være Læger uden Grænser har vi hørt og set, hvordan den slags forbrydelser brugtes i Kongo, ikke mindst under borgerkrigene.. Men efter sigende ligger Sydafrika i toppen på verdensplan. Den internationale organisation for medborgerrettigheder ”Avaaz.org” skriver om problemet.
Voldtægt i Afrika er kulturelt forbundet med idéer, som vi andre har svært ved at forstå. I den brede ubelæste negerbefolkning er der bevaret megen overtro, og mere er kommet til. Således tror man, at homosexualitet er et handikap som kan reguleres. Man kan ”rette fejlen” på en lesbisk pige ved at voldtage hende. Det kaldes ”corrective rape” (korrigerende voldtægt) og kom frem, da en lesbisk pige på Sydafrikas kvindelandshold i fodbold, Eudy Simelane, blev bestialsk overfaldet med gruppevoldtægt og myrdet for tre år siden.
Sidste år blev en 30-årige Millicent Gaika overfaldet og brutalt mishandlet, slået og voldtaget. og til sidst forsøgt kvalt med en el-ledning. Voldtægtsmanden vilde ”gøre hende til kvinde”, gøre hende gravid eller myrde hende og kaste hendes lig i floden. Hun kendte argumentationen, for hun var blevet overfaldet to gange tidligere, men overlevede også denne gang mirakuløst nok.
Der anmeldes mindst 500 ”korrektionsvoldtægter” om året i Sydafrika, men mørketallet er givetvis stort. I år 2000 fik man en lov mod hadforbrydelser, men den er kun sjældent blevet brugt. Nu forsøger man at presse på myndighederne og kræver strengere straf for ”korrektionsvoldtægt” end for ”almindelig voldtægt”.
Mange unge sorte i Sydafrika synes at gruppevoldtægt er ”skægt” og 62 % synes ikke, at vold og voldtægt er rigtig vold. Det er jo bare mandigt!
Ammestuesnak gør ikke situationen bedre: det er en udbredt overtro, at sex med en såkaldt ”uskyldig”, altså et barn, kan helbrede en for aids. Denne ”medicin” prøver man så på børn helt ned til babystadiet, hvilket kan flænge ungen i stykker med døden til følge.
Sydafrikanske negere kan være extremt brutale, og hver fjerde mand
angives at være voldtægtsforbryder. Det er især Boernes efterkommere, der risikerer mishandling, grov vold og voldtægt.
Skønt dette emne burde have enorm interesse for Sverige, som tager imod en ustyrlig mængde ikke-europæere og samtidigt har det største antal voldtægter i Europa, så omtales det helst ikke for ikke at vække harme og had. Ugeavisen ”Nationell Idag” dyrker ikke sådanne fortielser. Den har derfor været uanstændig nok til at lægge tabu-emnet frem i spalterne til gavnlig oplysning for svenskerne.
