Uriasposten skriver 25/2 om journalistfamilien Lars, Ove og Birte Weiss (tidl. minister, S). Jeg husker bedst Birte Weiss for hendes nabos træer. Det er 33 år siden.

Birthe Weiss havde et sommerhus på Vestsjælland med udsigt over Store Bælt og solnedgangen. Det vil sige sådan da, for naboen havde et træ, som stod lidt i vejen, og det holdt han så meget af. Det havde affektionsværdi på en eller anden måde. ”Det gamle træ, oh, lad det stå…”

Tiden gik og træet blev ikke mindre.

Kunde naboen ikke tage nogle grene i hvert fald…, styne det…?

Hun skulde da nok selv ordne det. Han behøvede ikke mase med det. Og sådan blev det.

En dag, da naboens ikke var hjemme, blev træet savet ned.

Man kan så let misforstå hinanden, når man ikke har tingene på tryk.

Kilde: Familievärnets telefonavis juni 1978.