Danmark er nok en af de mest kaffedrikkende lande, men hvornår den første kop blev skænket kan nok ikke helt præciseres.
Kaffetræet stammer fra Ætiopien og bragtes i slutningen af 1400-tallet til det sydlige Arabien. Kaffe blev meget populært blandt arabere, eftersom muslimer ikke må drikke alkohol. Kaffehuse var derimod ikke helt så afholdt hos regimet, for kaffen satte snaksomheden i gang om ting, som folk ikke skulle snakke om. Fra Arabien spredtes kaffedrikkeriet til Tyrkiet og videre til Europa. Venedig fik sit første Kaffehus i 1645.
Da tyrkerne måtte opgive belejringen af Wien i 1683 og tage benene på nakken, nåede de ikke at få alt tros og udstyr med sig. Bl.a. fandt byboerne vognlæs med noget mærkeligt, som de først troede var foder til hestene. Heldigvis vidste en Wiener, Franz Georg Kloschitzky bedre besked. Han havde boet nogle år i Tyrkiet og forstod af kaffeduften, at han her kunne gøre alle tiders gode forretning. Han købte hele partiet og slog sig op som den første indehaver af en kafé i Wien. Ikke nok med det, efter sigende fandt han også på et nyt kaffebrød, en halvmåne, der skulle minde om de besejrede tyrkere.
I Gøteborg har tolden noteret indførsel af et pund kaffe i 1685, og mon ikke det så er nogenlunde samme tid, man først får det til Danmark? To år efter, at tyrkerne blev stoppet ved Wien!
Desværre kan jeg ikke eksakt huske Holbergs bemærkning om fordelen ved den nye drik, som til en vis grad afløste øl og brændevin, men her er den efter hukommelsen:
Nu kan vore koner og døtre gå på besøg hele dagen og dog komme ædru hjem.