Af P.H. Bering
Der var en gang en tysker, der hed Sven Kalisch. Han fødtes i Vesttyskland i 1966 og konverterede til muhamedanismen, eller "islam" som denne religions tilhængere foretrækker at kaldes. Den unge (15-årige) Sven blev til Muhammed Sven Kalisch. Islam er som bekendt en lovreligion, og efter gymnasiet studerede han sin nye religion ivrigt og skrev ph.d. afhandling om "fornuft og fleksibilitet i den islamiske retsmetodik". Senere fulgte en doktordisputats fra Universitet Hamburg om den zayditiske retsskole.
I 2004 endte han som professor i Münster, hvor hans professorat skulle danne udgangspunkt for en egentlig uddannelse i i islamisk religionsundervisning.
Men oh skræk! Den gode Muhammed Sven studerede videre, og hans studier endte med en katastrofe! Han opdagede at Muhammed (i alt fald sådan som vi kender ham fra Koranen og traditionen) formodentlig aldrig har eksisteret! Så nu hedder professoren blot Sven Kalisch som forhen. Han har aflagt sin muhamedanske tro og muhammed-navn, og står derfor principielt til dødsstraf.
Nå, det kan ikke undre nogen, i alt fald ingen, som har læst hvad den koptiske præst fader Zakaria Botros har opdaget vedrørende traditionen omkring Muhammed.
Denne tradition gør ham til en pædofil, sex-gal bandit, som snakker med et æsel og som (takket være himmelsk viagra) formår at nedlægge 4000 kvinder på stribe, for bare at nævne et par eksempler.
Traditionen om Muhammed er så fantastisk at han umuligt kan have levet. Men selv om man luger de værste tåbeligheder fra i beretningerne om ham, så han måske kan have levet, må han have været en forfærdelig slyngel. Bestemt ikke værdig til profet-titlen.
Her står vi så nu. Kan/vil vore muhamedanske "kulturberigere" indse at der skal luges grundigt ud i deres hellige skrifter, hvis de vil anses for ordentlige mennesker? Eller vil de fortsætte med at følge deres rædselsfulde og imaginære "profet"?
Svaret er: "Nej, det kan/vil de formentlig ikke". Dertil er de alt for mentalt bundne af truslerne om straffen i Helvedes flammer, hvis de vender ryggen til Den Sande Tro.
Enhver muslim ved at vi kun lever kort, hvorimod lidelserne i helvedes flammer varer i al evighed.
Vi skal da selvfølgelig hjælpe de muslimer, der ærligt forsøger at slippe fri af denne idiotiske og sataniske religion. Men de øvrige bliver vi nødt til at befri os for, hvis vi vil overleve som frie mennesker i åbne samfund.
Der var en gang en tysker, der hed Sven Kalisch. Han fødtes i Vesttyskland i 1966 og konverterede til muhamedanismen, eller "islam" som denne religions tilhængere foretrækker at kaldes. Den unge (15-årige) Sven blev til Muhammed Sven Kalisch. Islam er som bekendt en lovreligion, og efter gymnasiet studerede han sin nye religion ivrigt og skrev ph.d. afhandling om "fornuft og fleksibilitet i den islamiske retsmetodik". Senere fulgte en doktordisputats fra Universitet Hamburg om den zayditiske retsskole.
I 2004 endte han som professor i Münster, hvor hans professorat skulle danne udgangspunkt for en egentlig uddannelse i i islamisk religionsundervisning.
Men oh skræk! Den gode Muhammed Sven studerede videre, og hans studier endte med en katastrofe! Han opdagede at Muhammed (i alt fald sådan som vi kender ham fra Koranen og traditionen) formodentlig aldrig har eksisteret! Så nu hedder professoren blot Sven Kalisch som forhen. Han har aflagt sin muhamedanske tro og muhammed-navn, og står derfor principielt til dødsstraf.
Nå, det kan ikke undre nogen, i alt fald ingen, som har læst hvad den koptiske præst fader Zakaria Botros har opdaget vedrørende traditionen omkring Muhammed.
Denne tradition gør ham til en pædofil, sex-gal bandit, som snakker med et æsel og som (takket være himmelsk viagra) formår at nedlægge 4000 kvinder på stribe, for bare at nævne et par eksempler.
Traditionen om Muhammed er så fantastisk at han umuligt kan have levet. Men selv om man luger de værste tåbeligheder fra i beretningerne om ham, så han måske kan have levet, må han have været en forfærdelig slyngel. Bestemt ikke værdig til profet-titlen.
Her står vi så nu. Kan/vil vore muhamedanske "kulturberigere" indse at der skal luges grundigt ud i deres hellige skrifter, hvis de vil anses for ordentlige mennesker? Eller vil de fortsætte med at følge deres rædselsfulde og imaginære "profet"?
Svaret er: "Nej, det kan/vil de formentlig ikke". Dertil er de alt for mentalt bundne af truslerne om straffen i Helvedes flammer, hvis de vender ryggen til Den Sande Tro.
Enhver muslim ved at vi kun lever kort, hvorimod lidelserne i helvedes flammer varer i al evighed.
Vi skal da selvfølgelig hjælpe de muslimer, der ærligt forsøger at slippe fri af denne idiotiske og sataniske religion. Men de øvrige bliver vi nødt til at befri os for, hvis vi vil overleve som frie mennesker i åbne samfund.
Den imaginære profet besøger Satan for at inspicere helvedes evigbrændende flammer
