Der har altid været noget dragende ved smedekunsten, lige fra grækernes Hefaistos, romernes Vulcanus og nordboernes Vølund Smed til middelalderens Skt. Eligius.
Eligius (- på fransk Skt. Eloi eller Loye) blev i følge traditionen født o. 588 i en romersk (?) rig kristen familie i S. Denis eller i Limoges og opdroges i kristendommen. Han lærte guldsmedekunsten hos en guldsmed og møntmester Abbo og kom ca. 610 til den frankiske konge, Chlotars den Andens skatmester Bobbone, som anbefalede ham til kongen. Eligius udførte et par gyldne stole til kongens fulde tilfredshed, og var også meget afholdt hos den efterfølgende kong Dagobert den Første, som skænkede ham Solignac, hvor han oprettede et munkekloster, samt et hus til nonnekloster i Paris.
Eligius (- på fransk Skt. Eloi eller Loye) blev i følge traditionen født o. 588 i en romersk (?) rig kristen familie i S. Denis eller i Limoges og opdroges i kristendommen. Han lærte guldsmedekunsten hos en guldsmed og møntmester Abbo og kom ca. 610 til den frankiske konge, Chlotars den Andens skatmester Bobbone, som anbefalede ham til kongen. Eligius udførte et par gyldne stole til kongens fulde tilfredshed, og var også meget afholdt hos den efterfølgende kong Dagobert den Første, som skænkede ham Solignac, hvor han oprettede et munkekloster, samt et hus til nonnekloster i Paris.
Men da Dagobert døde 638, blev Eligius som en slags pæn forvisning på grund af uvenner ved hoffet udnævnt til biskop i Tournau og Noyon 641 (andre steder står at han blev enstemmigt valgt på grund af sin fromhed). Han missionerede blandt flamlændere og friser og fik igen indflydelse ved det frankiske hof, ordnede præsteuddannelse og byggede kirker m.m. Han kurerede syge og blinde og forudsagde hændelser, ligesom der efter hans død o. 658 (? eller 665 ?) viste sig jærtegn. Man byggede en kirke til hans ære i Noyon. Han blev helgenkåret 21. maj og var helgen for alle smede fra grovsmede til guldsmedeEligius fremstilledes på kalkmalerier som smed og biskop på én gang. Da han kunne mere end sit fadervor, havde han sin egen måde at sko heste på. Han tog benet af hesten, så den stod stille så længe, og satte så – hokus pokus – benet på igen. Nogle gange kan han ikke dy sig for at knibe fanden i næsen med sin tang!
Eligius er stadig guldsmedelavets skytshelgen og derfor ses han tit på skilt eller mærke ved guldmagerbutikker. Han bærer bispehue og bispestav, men har gerne en hammer i hånden og eventuelt en boraxbøsse.
Tidligere hang der et flot skilt i Købmagergade tæt ved Rundetårn, hvor helgenen stod med en såkaldt Velkomst, den flotte store pokal, som brugtes i håndværkslaugene når man optog nye
geseller. Det her afbildede skilt er fra Skt. Annæ Plads.
Guldsmedelauget var det fornemmeste lav blandt håndværkerlaugene. Dels drejede det sig om kunstfærdigt arbejde, og dels om dyre materialer og før man havde banker, var guldsmedene en slags bankierer.
Skiltet øverst hænger på Skt. Annæ Plads i København over for den svenske ambassade.
