juli 13, 2010

Lidt kulturhistorie

Jeg fortalte fornylig, hvordan Frederik den 3. blev narret af ”Pashaen af Jerusalem”, fætter til Storfyrsten og ”Den hellige Gravs Guardian”, for der var jo endnu ingen telefon til Jerusalem og ingen ambassade og ingen PET. Og hvem siger så i øvrigt, at man havde fået sandfærdige oplysninger hvis der havde været det?

I forbindelse med den historie hørte vi også lidt om ”Prinsens Gård”. ”Prinsen” var lille Frederik den Fjerde. Han var meget interesseret i fugle, måske fordi hans farmor, den jagtglade dronning Sofie Amalie havde fået oprettet et fasaneri herude, som hans far Christian den Femte yderligere udvidede. Drengen fik i hvert fald indrettet et fuglehus med mange spændende fugle. I volieren var der et fuglebjerg, som kunne danne baggrundsstaffage ved

teaterforestillinger.

Fuglevogteren Johan Täntzer skrev en velillustreret jagtbog om jagtmetoder og dyr, som tilegnedes Chr. 5 og kronprinsen. (Den kan lånes på biblioteket i fotokopieret tryk.)

Fuglehuset blev ombygget flere gange, eftersom hele gården ændredes fra tidligere bindingsværk med stråtag til grundmurede bygninger, mere fornemme at se til, og også forsynet med orangehus.


Kronprinsen købte en sort ræv og det blev begyndelsen til et lille menageri i Frederiksberg Have sådan omtrent hvor Haveselskabets Have ligger i dag. Selvom Zoologisk Have ikke direkte stammer ned herfra, så blev der jo altså tradition for dyrehold her

ude, hvor man ind imellem har kunnet se eksotiske dyr som bjørne, løver, tigre og leoparder.

I 1753 kom der med et af de kgl. danske skibe en sending dyr fra en Algirs høvding til Frederik den Femte. De blev installeret herude, men Ak! Den algir

ske dyrepasser var blevet gennemblødt og kold ved et regnvejr og lagde sine våde klæder til tørre på en jernovn.

Natten til den 31. december.

Da kom der ”uformodentlig ild løs i Orangehuset” og en del af gården nedbrændte og de ”fra Afrika hidførte Struds-fugle måtte sætte deres Liv til udi Luen”.

Også en par kameler indebrændte.


Illustrationerne er fra 1800-tallet.