- og grækere og tyrker skændes også om faderskabet til skyggeteatret
Yogurten og grækeren blev tolket som tyrkisk
Nu kommer skadeserstatning på 160 tusinde Euro
Nu kommer skadeserstatning på 160 tusinde Euro
Ikke nok med historiske diskussioner, occupationen af Cypern og religiøse modsætninger. Nu bidrager også en yogurtreklame og det traditionelle marionetteater til at holde de diplomatiske forbindelser varme mellem Grækenland og Tyrkiet. Glemt er for en tid den alvorlige krise og konsekvenserne i form af strejker, som lammer landet, mens den græske befolkning her de seneste dage har genoplevet den gamle nationale ånd, ligesom den offentlige debat er blevet monopoliseret af to virkelig ejendommelige hændelser.
Den kriminaliserede yogurt.
Alt begyndte for nogle måneder siden, da den græske Minas Karatsoglu, en tidligere, nu pensioneret hyrde på 74 år, anlagde sag mod Lindahl, et svensk mejerifirma, fordi det uden tilladelse brugte hans ansigt som reklame for en yogurt. Det nordiske firmas alvorlige brøde var ikke så meget at de i syv år havde brugt billedet af Karatsoglu som reklame, men at hævde, at yogurten eksklusivt var af “tyrkisk tradition”.
For den græske nationalist, der stammer fra Delfi, var det en skrækkelig fornærmelse. Hans advokat, Dimitris Dimitrion, krævede omgående en pæn erstatning for den tort, der var overgået hans klient. Forleden besluttede det svenske selskab efter en kort forhandling at tilbyde offeret 160.000 Euro for “misbruget”.
- Det er ikke en ubetydelig sag, forklarede advokat Dimitris. Det er et meget alvorligt tilfælde. Jeg tror ikke der findes en værre fornærmelse for en græker end at blive kaldt tyrker.”
- Det er ikke en ubetydelig sag, forklarede advokat Dimitris. Det er et meget alvorligt tilfælde. Jeg tror ikke der findes en værre fornærmelse for en græker end at blive kaldt tyrker.”
Den teatrale debat
Netop da Grækenland kunde drage et lettelsens suk over den opnåede aftale, opflammedes sindede af en ny diskussion. En talsmand for det græske udenrigsministerium, Grigoris Delavekouras, har offentligt desavoueret Unesco for sidste år at have kaldt skyggeteaterfiguren Karagöz “et exclusivt eksempel på den tyrkiske kulturelle tradition”. Marionetdukken “med det sorte øje” existerer også i det græske skyggeteater og hedder Karaghiozi og er berømt for sin snuhed i at narre de ondsindede ottomanske herrefolk.
Netop da Grækenland kunde drage et lettelsens suk over den opnåede aftale, opflammedes sindede af en ny diskussion. En talsmand for det græske udenrigsministerium, Grigoris Delavekouras, har offentligt desavoueret Unesco for sidste år at have kaldt skyggeteaterfiguren Karagöz “et exclusivt eksempel på den tyrkiske kulturelle tradition”. Marionetdukken “med det sorte øje” existerer også i det græske skyggeteater og hedder Karaghiozi og er berømt for sin snuhed i at narre de ondsindede ottomanske herrefolk.
Delavekouras erklærede uden videre, at Karaghiozi var 100 % græsk, hvilke rejste tyrkiske protester.
“Karaghiozi er uløselig forbundet med vor kultur” hævdede Delavekouras – "Vi har forelagt UNESCO en udredning , som viser hvordan den samme tradition findes i vort land, og vi fortsætter at diskutere problemet i Nairobi til oktober.”
Også statsminister George Papandreou involverede sig i debatten og forsøgte først at neddæmpe gemytterne, men konkluderede så: “Det er nok rigtigst at begge lande accepterer existensen af Karagöz”
“Karaghiozi er uløselig forbundet med vor kultur” hævdede Delavekouras – "Vi har forelagt UNESCO en udredning , som viser hvordan den samme tradition findes i vort land, og vi fortsætter at diskutere problemet i Nairobi til oktober.”
Også statsminister George Papandreou involverede sig i debatten og forsøgte først at neddæmpe gemytterne, men konkluderede så: “Det er nok rigtigst at begge lande accepterer existensen af Karagöz”
Ill.: Græsk-tyrkisk kontrovers omkring første verdenskrig, mens andre nationer kikker den anden vej
