Begrebet Demokratur er skabt af den franske sociolog Gerard Mermet og betegner et samfund, som nominelt gælder som demokrati, men hvor mennesker med afvigende - ”dissiderende” - opfattelser ikke får lov at tale på samme vilkår, og hvor love og regler tillæmpes efter hvilken politisk lejr man tilhører, og hvor man risikerer at miste sit arbejde for sine meningers skyld, og hvor man som dissident eller som med i en dissiderende gruppe risikerer at blive udsat for politisk vold uden at politiet og de retsudøvende myndigheder griber ind.
I et demokratur er der almindelige og frie valg, og formelt gælder der ytrings- og meningsfrihed, men det politiske liv og medierne domineres af et etablissement, som anser at bare visse meningsytringer skal slippes igennem. Denne kløvethed er egnet til at indgive medborgerne en forestilling om, at de har tilgang til et objektivt og alsidigt billede af virkeligheden. Meningsundertrykkelsen er godt skjult, og den fri debat tenderer til at være illusorisk.
I et demokratur er der almindelige og frie valg, og formelt gælder der ytrings- og meningsfrihed, men det politiske liv og medierne domineres af et etablissement, som anser at bare visse meningsytringer skal slippes igennem. Denne kløvethed er egnet til at indgive medborgerne en forestilling om, at de har tilgang til et objektivt og alsidigt billede af virkeligheden. Meningsundertrykkelsen er godt skjult, og den fri debat tenderer til at være illusorisk.
