LO´s ugebrev A4 bragte den 17. marts en artikel om, at ”udsatte børn får hjælp for sent”, og det kan vi nok alle være enige om med Tøndersagen og andre grove sager i mente.Men når man så studerer artiklen nærmere, ser man, at den er gennemsyret af Mentalhygiejnebevægelsens marxistisk påvirkede ideologi. Det er ikke så mærkeligt, for den spredtes med iver gennem socialrådgivere, psykologer og psykiatere og vandt anerkendelse gennem 68´erne
Jeg husker endnu formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, den aldrende professor Poul Bonnevies spottende bemærkning på generalforsamlingen 1972 (?): Forældre i gamle dage troede, de kunne opdrage deres børn selv, disse kyllingemødre..., men nu er vi kommet længere. Nu har vi eksperter!
Dette var helt i tråd med foreningens ideologi, som stammede fra Amerika, hvor hovedformålet var at splitte kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene, så bred, at den ikke let kunne repareres. Samme mål stod at læse i den tidligere foreningsformand, psykolog Eggert Petersens politiske program for socialdemokratiet 1969. Dér hedder det i Punkt 2.3: ”Forældremyndighedens begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne (f.eks. med henyn til voldsanvendelse)*, sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år samt etableringen af ungdomspensioner, so børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen - for så vidt de dér trives dårligt ”
- og videre: ”Der gøres en anstrengelse for at skabe trivselsorienterede familier, dels gennem iværksættelse af de foregåend epunkter, dels gennem en organiseret uddannelse tilopdragere – og til at være ægtefæller.”
*) en ”retslig ligestilling” vil forhindre enhver form for opdragelse, eftersom børnene da er ligestillet med forældrene og ikke behøver at rette sig efter deres krav om at gå i seng, gå i skole, holde sig væk fra kriminalitet etc.
For at opnå familiesplittelse oprettedes BRIS, som med propaganda lokkede børn hjemmefra. Da organisationen fik øgenavnet ”BarneRov I Samfundet” oprettede BRIS en støtteforening, kaldet ”Børns Vilkår”, som kørte videre i samme spor, da BRIS blev nedlagt.
Jeg kan være enig i, at udsatte børn ofte får hjælp for sent, men når artiklens forfattere dermed åbenbart mener, at Mentalhygiejnens totalt unaturlige og perverse idéer er det eneste rigtige, som bør tvinges igennem – endnu tidligere end nogensinde.
Nej, samfundet er kørt helt skævt og i bund på grund af en amerikansk psykiaters perverse idéer i begyndelse af det 20. århundrede. Lad os komme ud af dette hjernemæssige morads jo før jo hellere.
Dengang der endnu existerede varme børnevenlige kyllingemødre var forholdene generationerne imellem - trods fattigdom og enkelthed - ikke helt så afsindige som nu.
