marts 20, 2009

"Samarbejde" mellem danske og arabiske massemedier

Torsdag den 19. marts var alverden indbudt til gratis seminar om pressen med emnet ”Når danske og arabiske medier mødes”, arrangeret af ISM = International Medie Support, oprettet i 2005. Det var ikke slået stort op i pressen, men føltes nærmest lidt halvfordækt. Det foregik i det gamle Projekthus, sammenbygningerne mellem Rådhusstræde og Magstræde, og selvom narkohandlen måske (?) var en saga blot, skiltedes der med manglende vedligeholdelse, ligegyldighed og grafitti til minde om den røde højborg! (- og hvad, det er jo bygget på skiden jord - et ”Mag” var jo betegnelsen for et gammeldags lokum, og produktionen dér fyldte strandkanten op, så der blev gade og plads til huse.) Seminaret havde glemt at sætte skilt med lokalebetegnelsen op. ”Salon K” var vel ellers det flotteste lokale midt i forfaldet med vinduer ud mod strædet.

”The meeting will be conductes in Danish” hed det, og det gjorde det da også. Lederen, Torben Brandt, som ikke kunne få sin overheadprojector til at fungere, talte fejlfrit dansk i sin indledning. Resten var hovedagelig på engelsk. Det sprog er jo i den grad blevet adopteret af danskerne - at mange - selv de, der kalder sig ”eliten” - ikke mere kan udtrykke sig på dansk.

Mere detailleret hed dagens emne ”Kan man på samme tid styrke og nuancere vores egen og vore arabiske kollegers dækning gennem samarbejde?”
1. Nuancere dækningen af ”Det arabiske” i danske medier og
af Danmark i de arabiske medier.
2. Bane vejen for større ytringsfrihed i de arabiske medier.
3. Skabe varige bånd mellem kolleger og medieinstitutioner på
tværs af kulturelle grænser, og dermed større gensidig
indsigt og forståelse.

Arrangementet hører umiskendelig sammen med hele tsunami-propagandaen pro de arabiske lande (jvf. talen af CUK´s* daværende chef, Olaf Gerlach Hansens i Rabat 2005 og den såkaldte festival ”Images of The Middleeast”) for at europæerne endelig skulle godtage det, som EU og de arabiske lande aftalte i 70´erne: et tæt samarbejde mellem EU og de arabiske lande, som skulle føre til ”Eurabia” – en sammensmeltning af EU-staterne og de islamiske nationer.

Michael Irving Jensen, tidligere projektleder for "Images of The Middleeast", fortalte, at araberne sandelig også havde humor. Her var en historie: Nogle kvinderne snakkede om mænd. Én fortalte, at da hendes mand kom hjem, stak hun hånden ind mellem benene på ham og sagde. ”Dine nosser er kolde. Skal jeg ikke varme dem?” En anden kvinde prøvede metoden og flere andreville prøve.. Men så en dag kom en kvinde med et stort blåt øje. Hvad er der dog hændt, spurgte de andre. Jo, jeg stak hånden ind, og spurgte: hvorfor er dine nosser varme?.

Videre mente Irving, at TV viste for lidt til den store øvrige verden, f.ex. til Indien, i forhold til Mellemøsten.
Så fik Dansk Folkeparti en over næsen, fordi DF´eren Søren Espersen havde klaget over altfor arabvenlige journalister i
DR i 2002.
Og mediernes dækning af de mange forestillinger ved Irvings og CKUs arrangement ”Images of the Middleeast” i 2006 var yderst pover. Man var faldet over antologien af mellemøstlige forfattere, fordi den på krav fra Saudiarabien ikke havde medtaget (læs: havde ignoreret diskriminationsloven og bortcensureret) en israelsk forfatter. Saudiarabien havde betalt bogen!
Ligesom Jørgen Bæk Simonsen foretrækker Irving at ytre sig politisk-korrekt.

Men i een Ting havde Irving da helt ret: de danske medier har altfor dårlig dækning af ting, der foregår i det, som CKU – ganske mod hidtidige geografiske angivelser – kalder ”Mellemøsten”, nemlig samtlige islamiske stater i Nordafrika fra Arabien til Marokko.

Vi mangler således stadig (på mere end 30´de år!) en redegørelse og debat i de danske massemedier om den af EU (på alle EU-staters vegne) indgående traktat i Damaskus 1978 om arabernes frie indvandring i Europa og vor støtte til på alle felter at fremme arabisk kultur (læs: islam). Men dette ønskede man naturligvis ikke at komme ind på. Ligesom man også totalt ignorerede den kendsgerning, at det ikke bare er de arabiske massemedier, der døjer under regimernes censur, men så sandelig også i Danmark og andre europæiske lande, selvom det der foregår lidt mere diskret.

Europas journalister blev snøret allerede i 70´erne, og reglerne blev strammet senere.



Olaf Gerlach Hansen sluttede overenskomst mellem CKU og ISESCO (= Islamic Education, Scientific and Cultural Organization) i 2005.


Til de læsere, der ikke husker islamiseringsfremstødet i Danmark fra 2005 og fremdeles, kik i blogarkivet, bl.a. september 2006 om "Images of The Middleeast".